Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Nr. 15.
1658. 12. Maj.
sluttedes i Kiel en Alliance mellem Hertugen og Sverrig, hvorefler Her
tugen skulde være forpligiet til at hverve 5500 Mand, hvoraf 1500 altid
skulde slaa til Sverrigs Disposition. Til Gengæld skulde Sverrig ved
Fredslulningen hjælpe ham til at opnaa Afstaaelse af det slesvigske Bispe
og Kapiielsgods, Ophævelse af Fællesregeringen i Hertugdømmerne, Op
hævelse af Lensforholdet til den danske Krone og Erstatning for al lidt
Skade. Hvis Krigen førte til, al Karl Gustav erobrede hele Danmark,
skulde Hertugen have begge Hertugdømmerne. Denne Alliance blev dog
holdt stærkt hemmelig. Man fik først længere Tid efter noget at vide
om den i København, og under de følgende Forhandlinger med Danmark
gav man fra svensk Side det stadig Udseende af, at Karl Gustav kun
handlede af sønlig Kærlighed til Svigerfaderen og kun for ai skaffe
denne en rimelig Erstatning for den Skade, han havde lidt i Krigen.
Dette Standpunkt kunde saa meget leitere hævdes, som dei ovennævnte
gottorpske Hjælpekorps, der først skulde stilles i Febr. eller Marts 1658,
slet ikke kom til at agere i Krigen paa Grand af dennes hartige Forløb.
Da den engelske Gesandt i København Philip Meadowe den 3. Febr.
med et Ekspresbud havde sendt Karl Gustav det første Fredslilbud fra
dansk Side, meddelte denne 5. Febr. Svigerfaderen, ai han, som han altid
havde været, ogsaa nu var villig til at slutte Fred, og at Forhandlingerne
herom skulde begynde den 15. Febr. paa Sprogø 8, hvortil Hertugen saa
hurtig som muligt skulde sende Repræsentanter. Hertug Frederik sva
rede 8. Febr., at han irods den korte Frist og flere Raaders Sygdom vilde
sende Repræsentanter saa snart som muligt, og bad Svigersønnen fore
løbig varetage hans Interesser paa bedste Maade. Levin Claus Moltke,
der den 10. Febr. havde faaet Ordre Ul straks at møde paa Goitorp, kom
ogsaa dertil den 11. Febr., men fik først den lb. Febr. sin Instruks. Han
fik heri Paalæg om at fremføre en lang Række Klager over den danske
Konge, der ikke alene ikke havde villet afhjælpe Hertugens gamle velbe
grundede Besværinger, men ogsaa imod Unionens Bestemmelser havde
undladt at gøre Hertugen bekendt med de diplomatiske Forhandlinger
og de Beslutninger, man havde taget om Krigen, og siden havde plagei
Hertugens Lande med Koniribuiioner og Indkvarteringer og iilladt sin
Hær at skalte og vatte, som den vilde, i Hertugens Lande. Hertugen haa
bede derfor, at den svenske Konge ved Fredslutningen vilde anerkende
hans Arveret til Norge, hvis der skulde ske en fuldstændig Forandring
med den danske Krone, og i Overensstemmelse med den sluttede Alliance
hjælpe ham til at faa Lensforholdet til Danmark og Fællesregeringen
ophævet og i Tilfælde af en fuldstændig Erobring af det danske Rige
overlade ham begge Hertugdømmer. Endvidere gjorde Hertugen Krav
1 Karl Gustav havde i sit Svar 5. Febr. til Meadowe givet de Danske
Valget mellem Sprogø og Rudkøbing paa Langeland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
