Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 1658. 12. Maj. 267
Omkring Midten af April saa det en Tid ud til, at Forhandlingerne
skulde ende med et Brud. De danske Kommissærer opsatte en Protesta
tion, som Meadowe den 19. April ouerleverede til Moltke. De kastede
heri Skylden for Forhandlingernes Stranding over paa Heriugens Ge
sandter. Disse svarede efter Raadslagning med Bjelke og Coyet med en
Reprotestation, hvori de kastede Skylden over paa de danske Kommis
særer og antydede, at de nu vilde rejse hjem. Mæglerne, der var trætte
af de lange Forhandlinger, søgte at bevcege Kielman og Moltke tit at
gaa ind paa de danske Tilbud om Suveræniteten med visse Indskrænk
ninger, Afstaaelsen af Svabsted Amt og Henvisning af Spørgsmaalet om
Fællesregeringens Ophævelse til en Landdag. Kielman og Moltke holdt
dog stadig paa, at Hertugen desuden maatte have nogen Satisfaktion.
Mæglerne fremhævede, at det vilde være farligt for Hertugen, om det for
saadanne Bagatellers Skyld skulde komme til en ny Krig. Frederik III
var desperat og vilde ikke indrømme mere. Polen og Kejseren saa gerne,
at det kom til en ny Krig. En saadan vilde komme til al gaa ud over
Hertugens Lande. Bjelke stillede sig nærmest paa samme Standpunkt
som Mæglerne, medens Coyet holdt paa, at de hertugelige skulde staa
fast paa deres Fordringer og true med Afrejse. Kielman og Moltke fore
stillede ogsaa de Svenske, at naar Fællesregeringen ikke blev ophævel,
fik Hertugen kun Suverænitet over Amterne, saafremt Kongen ikke ogsaa
fik Suverænitet over sin Del.
t 1 de følgende Dage fortsattes Forhandlingerne. Ahlefeldt erklærede,
at Kongen vilde afstaa Halvdelen af Svabsted Amt og af Kapitelsgodset
Ul Hertugen og lade denne have Brugen af den anden Halvdel i 72 Aar,
hgesaa længe som den kongelige Linje alene havde haft det hele. Ien
Samtale den 23. April mellem Kongen og de svenske Gesandier frem
hævede disse, at den fuldstændige Suverænitet vilde være Hgesaa fordel
agtig for Kongen som for Hertugen. Frederik III erklærede dog, at han
helst saa, al Lensforholdet ikke hævedes. Derimod vilde han afstaa hele
Svabsted Amt hl Hertugen Da Hertugen i en Skrivelse 21. April til
sme Gesandter’ havde erklæret, at han, saafremt mere ikke kunde naas
vilde lade sig nøje med Suveræniteten, hele Svabsted Amt og Halvdelen
af Kapitelsgodset, var man i Virkeligheden ikke saa langt fra hinanden
men Kielman, der triumferende havde berettet Hertugen, at han havde
opnaaet Suveræniteten, vilde øjensynlig prøve, om han ikke kunde opnaa
en Del mere, end der endnu var tilbudt fra dansk Side. Han og Moltke
meddelle derfor Meadowe, at det nu var deres Hensigt al rejse hjem.
enne raadede dem dog til at blive og opsælte deires Fordringer i et Ul
timatum, som de skulde overlevere Erik Krag til videre Besørgelse til
Kongen seiv. Med Ahlefeldt var det ikke raadeligt at forhandle mere,
Skrivelsen modtoges af disse den 25. April.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
