Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 1658. 12. Maj. Nr. 15.
egentlig mest stemt for, at Gottorperne skulde fastholde deres Fordring
paa hele Domkapitlel, men Bjelke satte denne Gang sin Vilje igennem,
tilmed da Kielman, da det kom til Stgkkel, heller ikke var glad ved, for
en saa ubetydelig Ting, at lade det komme til et Brud, da det vilde
vække stort Had mod Hertugen.
Baade overfor Mæglerne og Ahlefeldt segle Kielman dog endnu i
de felgende Dage at give det Udseende af, at hans Tilbad ikke var hin
dende, men afhængigt af den svenske Konges Billigelse, og det kom i
den Anledning til meget skarpe Sammenstød mellem ham og Ahlefeldt.
Man skred dog nu til Affattelsen af selve Traktaten og de dertil hørende
Akter. Dette gik ikke af uden stærke Stridigheder. Moltke opsatte Udkast
til Cessionsbrevet paa Svabsted Amt og det halve Kapitel, Kielmann Udkast
til selve Traktaten og Cessionsbrevet paa Suveræniteten. Da disse den
4. Maj forelcestes for Ahlefeldt, gjorde denne en hel Del Indvendinger,
særlig vilde han ikke gaa ind paa, al de hertugelige i deres Udkast havde
sat den » adolfinske« Linje i Stedet for Hertug Frederik og hans ægte
mandlige Efterkommere, om hvilke der kan havde været Tale ved de
foregaaende Forhandlinger. Moltke og Kielman konfererede senere med
Svenskerne herom. Disse mente, at det jo var godt, om man kunde faa
indsat hele den adolfinske Linje, men kunde del ikke lade sig gøre,
maalte man fmde sig deri. Den 7. Maj overgav Ahlefeldt Gottorperne
de fra dansk Side opsatte Udkast. Disse afveg ikke saa lidt fra de got
torpske, særlig ved de Indskrænkninger, der gjordes ved Afstaaelsen af
Suveræniteten: For det første skulde Afstaaelsen af Suveræniteten og
Svabsted Amt og det halve Kapitel kun gælde for Hertugen og hans ægte
mandlige Efterkommere. Intel af det afsiaaede maalte afhændes helt
eller delvist. De gamle Tolde maatte ikke forhøjes og ingen ny Told
paalægges til Skade for Riget. Kapitlet skulde deles i 2 Dele, hvoraf
Kongen skulde have den ene, Hertugen den anden. Kongen forbeholdt
sig endvidere Jagtretten i Amtet og Stiftet og forlangte, at alle Under
saatter skulde ngde de dem givne Benaadninger.
Efter Raadslagning med de svenske Gesandter, der holdt paa, at
Gottorperne ikke skulde gaa ind paa de til Suveræniteten knyttede Ind
skrænkninger, ja endog kræve, at Suveræniteten ikke alene skulde gælde
del af Hertugdømmet, som Hertugen nu besad, men ogsaa det, som han
i Fremtiden maatte komme i Besiddelse af, konfererede Gottorperne med
de danske Kommissærer. Ahlefeldt vilde nok lade Forbuddet mod Told
paalæg falde, men afviste Fordringen om den adolfinske Linje, dog vilde
han tage det ad referendum. Af det danske og gottorpske Udkast til
Cessionsbrevet paa Svabsted osv. sammenarbejdede Moltke et nyt, der
blev antaget. Den 8. Maj fandl der en ny Konference Sted om Ud
kastene, hvor de danske Kommissærer endnu søgte at faa nogle af deres
Fordringer satte igennem, men Gottorperne erklærede, at de ikke kunde
afvige fra deres Udkast. De Danske synes ogsaa at have gjort ei For
søg paa at undgaa ai faa Øen Femern udtrykkelig omtalt i Cessions
brevet, men del mislykkedes. Om Efterrniddagen meldte, de danske Kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
