Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
1659, 30. April.
Nr. 20.
en dansk Afsending til Wien med Instruks og Fuldmagt til at forhandle
om et saadant defensivt Forbund. For ikke at vække for megen Opsigt,
maatte det dog ikke gerne være nogen særlig højtstillet Person 1.
I de første Dage af Dec. sendtes da ogsaa den ret unge Hofjunker
Kristoffer Sehested til Wien. Sendelsen fandt Sted under lagttagelse af
stor Hemmelighedsfuldhed, og nogen Fuldmagt til at afslutte noget fik
Sehested ikke med; foreløbig skulde han kan se al faa at vide, paa hvilke
Vilkaar Kejseren vilde slutte Forbund med Danmark. De første Sam
taler, som Sehested i Jan. haude med Auersperg, var dog ikke meget op
muntrende. Auersperg lod ham straks forsiaa, at det man havde ventet
var et Tilbad fra dansk Side. Efler at have indhentet nye Ordrer
hjemmefra, erklærede Sehested, at den danske Konge vilde foretrække en
Krig med Sverrig for en Overenskomst med dette Land, skønt de For
slag, som Sverrig havde stillet til et Forbund med Danmark, frembød
flere Fordele; men hvis Kejseren ikke snart bestemte sig, kunde Danmark
blive nødt Ul at slutte en Overenskomst med Sverrig. Han opfordrede
derfor Kejseren til at indrømme den danske Konge Bremen Stift, som
denne saa straks vilde rykke ind i og besælte. I sin Resolution herpaa
den 13. Febr. udtalle Kejseren, at han ikke var utilbøjelig til at slutte et
Forbund med Danmark, naar Sehested kunde fremlægge tilbørlig Fuld
magt. Med Hensyn til Bremen Stift udtalle Kejseren kan, at han hellere
vilde unde Kongen end Sverrig Stiftet. Efterat Sehested hjemmefra havde
faaet ei Kreditiv til Kejseren seiv, havde han i al Hemmelighed som Grev
Haslar fra Julich en Avdiens hos denne, hvori han opfordrede Kejseren
til at støtte et dansk Angreb paa Pommern og Bremen Stift2.
Ved Kejserhoffet vilde man dog stadig ikke indlade sig videre med
Sehested, førend denne kunde fremvise tilbørlig Fuldmagt til Forhand
ling. En saadan udsledtes ogsaa 10. Febr., men Sehested fik samtidig
Ordre til at gaa ret forsigtigt frem, da Kongen, aden nærmere Besked
om Kejserens Hensigter, ikke vidste, om det vilde være raadeligt for ham
at slutte noget Forbund med Kejseren. Sehested skulde derfor indskrænke
sig til foreløbig at tage alt ad referendum 3. Da Sehested den 9. Marts
modlog Fuldmagten, syntes der at aabne sig bedre Udsigter for hans
Forhandlinger. Den kejserlige Gesandt ved det polske Hof, Friherre
Frans v. Lisola, der øvede stor Indflydelse paa Kejserens Udenrigspolitik,
kom netop i disse Dage til Wien for at bevæge Kejseren til at gribe ak
tivi ind i Krigen mod Sverrig. Et af hans Hovedformaal var at faa
Sverrig kastet ud af Tyskland ved at berøve det Pommern og Bremen
Stift, og han foreslog Ul den Ende aaben Krig mod Sverrig og Afslut
1 Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 238. 2 Fridericia, anf. St.
S. 242 f. 3 Fr. Ill t. Sehested 1657. U. D. (Dsk. Kane. Instruksbog 1613—
69 S. 203).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
