Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Nr. 21. 1660. 27. Maj.
21.
1660. 27. Maj (Kbhvn.). Fredstraktat mellem Danmark-Norge
og Sverrig; med dertil hørende Biakter.
Da Karl Gustav i August 1658 brød Freden med Danmark og lan
dede i Korsør med sin Hær, havde det været hans Haab, i kort Tid at
kunne slaa Danmark fuldstændig til Jorden for derefter at vende sig til
Krigen i Polen og Tyskland. Det blev dog hurtig klart, at Kampen ikke
vilde blive afgjort saa snart, og ved den nederlandske Hjælpeflaades Sen
ding og Forcering af Sundet og ved de brandenborgske, kejserlige og
polske Troppers Fremgang i Herlugdømmerne og paa den jydske Halva
kom Karl Gustav seiv i en ret kritisk Stilling. Den franske Politiks Le
der, Kardinal Mazarin, saa højst ugerne, at Sverrig saalcdes for længere
Tid blev optaget af de nordiske Stridigheder, da han skulde hruge dette
Land mod Østrig og derved hindre Kejseren i at understøtte Spanien,
som Frankrig endnu var i Krig med. Frankrig kunde dog, som For
holdene laa, ikke optræde med synderlig Vægt i de nordiske Stridigheder
og rettede derfor sine Bestræbelser paa at faa England Ul at gribe ind
og støtte Karl Gustav ved at sende en engelsk Flaade til Sundet som
Modvægt mod den nederlandske Hjælpeflaade til Danmark. Under Oliver
Cromwell havde den engelske Polilik ncermest været svenskvenlig. Efter
hans Død 3. Sept. 1658 blev den engelske Politik, under Sønnen Richard
Cromwells svage Ledelse, noget mere vaklende, men Frygten for. at Ne
derlænderne skulde faa for stor Magi i Øsiersøen, bevægede dog den en
gelske Regering til at stille sig imødekommende overfor de franske For
slag. Begge Magter kom ogsaa snart ind paa den Tanke al benytle den
engelske Flaade til at øve et Tryk paa begge de nordiske Magter for at
faa dem til at slutte Fred. England ønskede dog, da et Sammenstød
med’Nederlandene maaske kunde blive Felgen af den engelske Flaades
Afsendelse til Sundet, at sikre sig Frankrigs Hjælp og den 24. Jan. 1659
sluttedes den saakaldte Garantitraktat mellem Frankrig og England, hvor
efter de to Landes Gesandter hos Karl Gustav skulde sege at faa en Fred
bragt i Stand, for hvis Udførelse og Opretholdelse de to Magter skulde
paatage sig en Garanti. Lykkedes det ikke at faa en Fred i Stand, skulde
begge Stater, hvis de ansaa det for betimeligt, understøtte Karl Gustav
og i saa Fald yde hinanden Hjælp, hvis de af den Grand blev angrebne.
Der skulde ligeledes arbejdes for Fred mellem Sverrig og Polen og Bran
denborg, saa Kejseren kom til at staa alene tilbage. Endvidere skulde
Frankrig og England søge at bevæge Nederlandene Ul ogsaa at deltage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
