Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
1660. 27. Maj,
Nr. 21.
ogsaa deltog fra dansk Side, men aden at der opnaaedes nogetsomhelst
Resultat 1. Ei Forslag om al forlcegge Forhandlingerne til Roskilde af
vistes af Frederik III.
Fyens Erobring i Nov. 1659 og Karl Gustavs Død den 13. Febr.
1660 vakte hos Frederik III ganske naturlig Haab om at faa en for
Danmark mere gunstig Revision af Roskildetraktaten. Han havde i Nov.
1659 sendt Otte Krag og Goske v. Buchwaldt til Nederlandene for at
virke herfor og for ai modarbejde Danmarks bitre Fjende, Suenskeren
Peter Julius Coget,der af Karl Gustav i August 1659 var sendt til Haag
for at vinde Generalstaterne for Sverrig ved al tilbyde dem ikke alene
Sundtoldfrihed, men ogsaa Fyen og Oldenborg. Coyets Beslræbelser førte
naturligvis ikke til noget, men heller ikke Krag og Buchwaldt havde
Held med deres Sendelse. Johan de Witt og de andre ledende Statsmænd
i Nederlandene holdt fast ved, at Roskildetraktaten som Helhed maatte
lægges til Grund for den kommende Fred med de Ændringer til Gunst
for Danmark, som indeholdtes i den anden og tredje Haagerkoncert, da
man ellers kunde risikere et Brud med Frankrig og England. Den 23.
Febr. havde den svenske Formynderregering udstedt en ny Instruks for
Schering Rosenhane og Sten Bjelke, hvorved det iillodes dem at lade Ar
tikel 3 i Roskildetraktaten udgaa og lade Danmark beholde Trondhjems
Len. Bornholm og de 400,000 Rdlr. for Guineasagen kunde ogsaa op
gives, men kun mod Erstatning. Denne skulde helst beslaa i den skaanske
Adels Godser i Skaane og saa megel som muligt af Akershus Len, i all
Fald Norge øst for Glommen 2.
Frederik III var som sagt langt fra tilfreds med disse Indrømmelser
og tøvede derfor med at give sil Samtykke til Fredsforhandlingernes Gen
oplagelse paa Haagerkoncerlernes Grund. Fra Terlons og de engelske
Gesandters Side øvedes dog et slærkt Trykpaa ham, ja i Forening med Ter
lon forlangte den ene af de engelske Gesandter Sidney endog, at de ne
derlandske Gesandter nu skulde gaa med til at erklære Frederik III for
Refusanl. Delte bragle Frederik III til at stille sig noget mere imøde
kommende. Den 21. Febr. erklærede han, at han fremdeles vilde staa
ved sin Erklæring af 25. Aug. 1659 om Antagelse af Haagerkoncertcrne,
men han mente dog, at han kunde gore Krav paa nogen Erstatning for
Sverrigs Fredsbrud. Den 29. Febr. erklærede de svenske Kommissærer
officielt, at de var villige til al give Afkald paa Trondhjems Len og til
at slutte Fred paa Basis af Roskildetraktaten, eventuelt med nogle Æn
1 Protokoller ov. Forhandlingerne 24.—27. Aug. og 23. og 27. Sept. (Sverr.
A. II). Fridericia, anf. St, S. 438—43. Gihl, anf. St. S. 206—12. Hist. Tids
skr. 5. R. III. 162—185. 2 Fridericia, anf. St. S. 462 ff, A. Stille, Sche
ring Rosenhane som diplomat och åmbetsman (Lunds Universitets Års-Skr.
XXVIII. 122).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
