Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 1660. 27. Maj. Nr. 21.
dringer efter Mæglernes nærmere Forhandling. Ved Hjælp af denne
Erklæring fik Terlon og Sidney de nederlandske Gesandten til at give
Admiral Ruijter Ordre til at hæve Blokaden af Landskrone,i hvis Havn
den svenske Flaade laa indesluttet. Den 6. Marts afgav de nederlandske
Gesandten endog en Forpligtelse om, at den nederlandske Flaade skulde
afholde sig fra enhver Fjendtlighed mod Sverrig, saafremt de svenske
Gesandten vilde forpligte sig til, at den svenske Flaade heller ikke skulde
angribe noget nederlandsk Skib. En saadan Forpligtelse gaves den 8.
Mai ts, og den svenske Flaade løb nu ud fra Landskrone og truede med
at afskære København fra al Tilførsel1.
Samtidig kom der Efterretning fra den danske Gesandt Kristoffer
Pai sberg ved Fredskongressen i Oliva om, at en Fred mellem Sverrig og
Danmarks Allierede, Polen, Kejseren og Brandenborg, nu maatte betrag
tes som aldeles sikker. Omtrent hele Aaret 1659 havde der været for
handlet i Thorn om Fred mellem Polen og Sverrig. Det var særlig
Fvankrig, som var ivrig for at bringe en saadan i Stand, og den franske
Gesandt de Lumbres fandt en ivrig og indflydelsesrig Forbundsfælle i
den polske Dronning Marie Louise, der var en fransk Prinsesse. Baade
Kejseren og Kurfyrsten af Brandenborg modarbejde.de dog af al Magt
en saadan Separaifred, og Forhandlingerne i Thorn endte foreløbig uden
Resultat. I Jan. 1660 genoptoges de dog i Klosteret Oliva ved Danzig,
°9 Kejseren og Kurfyrsten af Brandenborg deltog nu ogsaa i Forhand
lingerne. Kurfyrsten var stadig imod ai slutte Fred, men Kejseren var,
efter at Krigen mellem Frankrig og Spanien var endt ved Pyrenæerfre
den den 28. Okt. 1659, bleven mere tilbøjelig til at slutte Fred, særlig da
Frankrig truede med al ville gribe aktivt ind for at opretholde den west
falske Fred, saafremt man fortsatte Krigen mod Sverrig og vilde forsøge
at berøve det Pommern. Frederik IITs Stilling til "Forhandlingerne i
Oliva havde været noget uklar. Han havde i Jan. sendt Kristoffer Pars
herg til Oliva for ai søge at hindre en Separaifred, men paa den anden
Side ønskede han ikke, at hans Strid med Sverrig skulde afgøres i Oliva,
og Kristoffer Parsberg yar derfor slet ikke instrueret om, hvilke Freds
betingelser Frederik III vilde stille. Da Parsberg heller ikke kunde af
give nogen Erklæring om, at Frederik III ikke vilde indlade sig i sepa
rate Forhandlinger med Sverrig, og da Sverrig ikke vilde give Parsberg
Adgang til Forhandlingerne, gik disse deres Gang uden Hensyn til Dan
mark. Det eneste, Parsberg opnaaede, var el Løfte om, at man ikke
vilde udveksle Ratifikationerne af den Fred, som man stod i Begreb med
al slutte, førend alt ogsaa var i Orden i København, hvilket Løfte man
endda siden tog tilbage. Dog lykkedes det efter rnegen Strid Parsberg
1 Fridericia, anf. St, S. 467 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
