Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Nr, 21. 1660, 27, Maj.
al faa Danmark optaget i den den 23. April 1660 sluttede Fred, naar
først Freden mellem det og Sverrig var sluttet1.
Efterretningen om, at Danmark vilde blive svigtet af sine Allierede,
kom til København omkring Midten af Marts, og Frederik III beslattede
na at genoptage Forhandlingerne med Sverrig. Han erklærede sig 19.
Marts villig dertil og meddelte den kejserlige Gesandt Goess og den bran
denborgske Gesandt Marwitz sin Beslatning, ligesom han i en udførlig
Skrivelse af 23. Marts til Kurfyrsten af Brandenborg, der baade skriftlig
og gennem Marwitz paa det mest indtrængende havde opfordret Kongen
til at fortsætte Krigen og ikke indlade sig paa Separalforhandlinger,
gjorde Rede for de Grande, der nu tvang ham til al slutte Fred med
Sverrig. Han havde hidtil bestemt vægret sig derved og der var heller
ikke endna, udover nogle foreløbige Konferencer, ført Forhandlinger med
Sverrig, men da Forhandlingerne i Oliva na sikkert førte til en Fred
mellem Sverrig og hans Allierede, da Vestmagterne stadig øvede stærkere
og stærkere Trgk paa ham og da den nederlandske Flaade lod ham
fuldslændig i Stikken, saa han sig nødsaget til al indlade sig paa sepa
rate Forhandlinger, da han ellers var redningsløst fortabF.
Den 26. Marts adfcerdigedes Instruksen 8 for de danske Underhand
lere Hr. OlafParsberg, Hr. Axel Urup og Peder Reedtz. Skønt de mæglende
Magter ikke havde villet gaa ind paa, al Frederik III fik den Erstatning
for den efter Fredsbraddei af Sverrig anrettede Skade, som han havde
begæret ved Forhandlingerne i Aug. 1659, skulde de dog paany, under
Henvisning Ul al den Skade Danmark havde lidt ved, at den svenske
Armé var bleven i Danmark udover den i Roskildelraklaien fastsatte Tid,
og ved Fredsbruddet, og til Sverrigs Vægring ved at slutte Fred paa
Grundlag af Haagerkoncerlerne, skønt Kongen havde erklæret sig villig
dertil, og til at Sverrig jo nu ikke kunde restituere Jylland, Fyen og
Holsten, som del efter Roskildetraktaten skulde, da det nu slet ikke var i
Besiddelse af dem, hos Mæglerne gøre Fordring paa en Skadeserstatning,
i det mindste Trondhjems Len, Herjedalen, Jemteland, Bahus Len, Idre
og Særna Sogne, Bornholm, Øsel og Gulland samt 10 Tdr. Guld eller
Betaling af Told i Sundet et vist Antal Aar, høre hvad Mæglerne sagde
til disse Krav og give Kongen Beretning derom. løvrigt skulde de danske
Kommissærer krceve: 1. Alt Skyts, Munition, Levnedsmidler, Folk, Løsøre
1 Angaaende Fredsforhandlingerne i Oliva og Danmarks Deltagelse deri
se Kristoffer Parsbergs Relation om hans Sendelse (J. J. Weber, Saml. til den
danske Historie, Lovkyndighed og andre Materier 1. Hæfte (Kbh, 1775)). Arch.
f. oesterr. Gesch. LXX. 535—59. Schlegel, Saml. zur Dån. Geschichte II. 3,
(1776) S. 93 167. 2 Kurf. Fr. Vilh. t. Fr. III 21/2, 2/s, 18/s 1660 (Branden
borg A I), Fr. III t. Fr. Vilh. 23/3 1660 (Brandenb, C. D. Ahlefeldts Kopibog
o. Memorialier etc.). 8 Orig. (Sverrig A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
