Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 1660. 3. Juli. Nr. 22.
maalte Sverrig have noget Vederlag for Bornholms gunstige Beliggen
hed, for Suverænitelen over Øen med Skatter, Told og anden Retiighed,
som man ikke kunde beregne for det skaanske Vederlagsgods, da den
ved Skaanes Åfslaaelse til Sverrig i Forvejen tilhørte den svenske Krone,
og egenthg ogsaa for de bornholmske Undersaatters Oprør mod Sverrio
da disse, hvis de blev under Sverrig, sikkert vilde komme til at købeAm
neslien derfor dgrt. Beliggenheden beregnede de til 100,000 Rdlr., Suve
ræniteten med Skatter, Told, Rostjeneste og andet til 300,000 Rdlr. og
Oprøret og Amnestien derfor til 100,000 Rdlr., ialt 500,000 Rdlr., eller,
naar man beregnede hver Td. Hartkorn til 50 Rdlr., 10,000 Tdr. Hart
korn. Tilligemed Jordebogen saaledes ialt 16,736lU Td. Hartkorn De
var dog villige til at lade de 2000 Tdr. Hartkorn for Oprøret og Åmne
shen falde, da den danske Konge ved Fredsforhandlingerne saavel gen
nem de mæglende Gesandter som gennem de svenske Underhandlere
havde anmodet om Amnesti for Bornholmerne. Sehested erklcerede straks
en saadan Fordring for ganske uantagelig og foreslog 7000 Tdr. Hart
korn som et passende Vederlag for all.
Den 71. Juni fremlagde de svenske Kommissærer nagle Overslag,
som Karl Gustav i sin Tid havde faaet over Indkomsten af Bornholm
Denne beløb sig derefter til 34,242 Rdlr. i vis Indkomst. Af de 14,7.WU
Td. Hartkorn beregnede de en aarlig Indtægt af 34,231 Rdlr., saa dei
blev et passende Vederlag. Tilbuddet om de 7000 Tdr. Hartkorn kunde
de overhovedet slet ikke forelægge for Rigsraadet, da de mæglende Ge
sandter ved Fredsforhandlingerne havde tilbudt langt mere. Schering
Rosenhane raadede indtrængende Sehested til nu at gøre et mere rime
hgt Tilbud, da flere i Raadet var imod Bornholms Afstaaelse og For
handhngerne senere let kunde blive vanskeligare. Det fortaltes ogsaa
Sehested, ot Sverrig havde Tilbad om Forpaglning eller Køb af Øen for
600,000 Rdlr., endda saaledes at den forblev under Sverrigs Protektion.
Man vilde ogsaa her med en rimelig Bekostning kunne anlægge en Havn,
der kunde ramme 40 store Orlogsskibe. I et skriftligl Indlæg 1 22. Juni
hævdede Sehested, al de Svenske satte den visse Indkomst af Bornholm alt
foi højt. Endvidere kunde der ikke gives Gods og fast Ejendom i Veder
lag for uvisse Indkomster, som ovenikøbet paa ulovlig Vis var skruede
stærkt op. Han vilde dog gaa til 8000 Tdr. Hartkorn, men det maatte
ogsaa beiragtes som el passende Vederlag. Han kendte ikke noget Ul, at
nogle af Mæglcrne havde tilbudt mere, enten i Gods eller Penge, og kunde
ikke vide, hvad Fuldmagt de havde haft dertil.
Den 23. Juni erklærede de svenske Kommissærer, at Sverrig, for at
vedligeholde godt Venskab med den danske Konge, vilde nedsætte sin
Foidiing Ul 10,000 Tdr. Hartkorn, dog skulde Godsei, der gaves som
1 Sverr. A. II., anf. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
