Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
1661, 13. Febr.
Nr. 23,
Traktaten forelagdes derefter for Kongen og Siatsraadet. Her rejste
der sig dog Opposition mod nogle af Traktatens Bestemmelser. Raadet
uilde saaledes have Hjælpen begrænset til en bestemt Tid, idet den efter
et Aars Forløb skulde anderholdes paa dens Bekostning, der modtog den.
Endvidere skulde Artiklen om Tolden i Gliicksladt affattes ganske som
Art. 11 i Traktaten af 15. Sept. 165b, saaledes at de engelske Skibe ab
solut friioges for Told, andre Afgifter, Undersøgelse og Anholdelse. Raa
det fastholdt ogsaa Artiklen om, at de engelske Købmand først skulde
betale Tolden i Øresund ved deres Tilbagevenden fra Øslersøen, da de
ikke maatte føre Penge ad af England, og da dette Privilegium ikke
alene havde været indrømmet Protektoren og Parlamentet, men ogsaa
Kongens Fader.
Ahlefeldl beklagede sig stærkt over, at man nu vikle forandre den
Traktat, han var bleven enig med Kommissærerne om, og i en Privat
avdiens hos Kongen forestillede han indtrængende denne, hvor store
Ulemper det vilde medføre, om Hjælpen skulde indskrænkes til éi Aar.
Artiklen om Gluckstadtertolden maaile Ahlefeldl gaa ind paa i den i
Traktaten af 15. Sept. 165b optagne Form, dog med en Tilføjelse om, al
Undersøgelse af Skibene kunde fmde Sted i Krigstid. Angaaende Hen
standen med Betalingen af Tolden i Øresund stod der en haard Strid,
men da man fra engelsk Side erklærede ikke at kunne forhandle videre,
hvis den ikke indrømmedes, maatte Ahlefeldl tilsidst gaa ind paa den.
men med den udlrykkelige Restriktion, at saafremt de engelske Købmænd
ikke nu eller i de sidste 3 Aar med den danske Konges Billigelse havde
ngdt denne Begunstigelse, skulde de heller ikke fremdeles nyde den, og
de skulde stille nøjagtig Kavtion for Toldens Betaling, naar de kom til
bage, eller hvis de ikke kom tilbage, for Belalingen af Tolden inden 3
Maaneder, en Ordning, som Ahlefeldl mente, at Danmark nok kunde
gaa ind paa, da de engelske Købmænd, efter hvad han havde bragl i
Erfaring, ikke nu nød en saadan Begunstigelse, og da Frederik III, da
del drejede sig om en saa nøje Alliance med England, heller ikke godt
kunde stille den engelske Konges Undersaatter daarligere end tidligere1.
Ahlefeldl fik samtidig hjemmefra Bemyndigelse til i alt væsentligt
al gaa ind paa de Ændringer, man fra engelsk Side havde ønsket i de
fra Traktaten af 39. April 1631 optagne Artikler, og til at gaa ind paa
Optagelsen af de fra engelsk Side foreslaaede Artikler fra Traktaterne
af 36. April 16b5 og 15. Sept. 165b. Frederik III ønskede dog Hjælpens
Varighed sat til 3 Aar eller i det mindste 18 Maaneder. Ahlefeldl maatte
nævne de forbudte Havne, men skulde gøre udtrykkelig opmærksom paa.
at heller ikke andre Nationer, ja end ikke Kongens egne Undersaatter,
uden Tilladelse af Kongen maatte besejle disse Øer. Kongen kunde ikke
1 Ahlefeldl t. Fr. III u/is, 31/is og 2a/ia 1660 (Engl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
