Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 1661, 13. Febr. Nr. 23.
gaa ind paa under de naværende Forhold at sende Originalerne af de
tidligere Traktater til England, men Karl II kunde siden sende en Per
son over for at undersøge dem. Med Hensyn Ul Henstanden med Beta
lingen af Tolden, saa havde en saadan aldrig været indrømmet for Nor
ges Vedkommende, da Skibenes Tilhagekomst her var usikker og intet
Skib sejlede fra England aden ai have saa mange Varer med sig, at det
let ved Salg af nogle af disse kunde betale Tolden. For de Skibe, der
passere.de Sundet og altid kom iilbage, kunde Henstand bedre indrømmes,
men det var i Virkeligheden kun en ren Naade, som var indrømmet
Englænderne for en Tid, og som nceppe var brhgelig hos nogen anden
Nation. Kongen tvivlede ogsaa stærkt om,-at man i England vilde ind
rømme de danske Købmcend den samme Begunstigelse. Frederik III an
saa dog Kongen af Englands Venskab for mere værd end en eller anden
ikke ganske nødvendig Årtikel, hvorfor Ahlefeldt skulde se at faa Trak
taten sluttet saa hurtig som muligt. Hvad der ikke kunde opnaas nu,
kunde maaske senere erholdes. Med Hensyn til Orknøerne og Sheilands
øerne skulde Ahlefeldt sondere, om der kunde opnaas nogen Fordel for
Kongen, men mærkede han, at det var umuligt eller at man vilde for
lange, at Kongen af Danmark helt skulde opgive denne Fordring, skulde
han slet ikke omtale denne Sag. Han skulde pro forma ansøge om
Kongen af Englands Garanti for Freden i København for ikke at vække
Mistanke hos Kongens Naboer ved at undlade det, men ikke trcenge vi
dere ivrigt paa. Kun hvis Alliancen med England ikke kom i Stand,
skulde han for Alvor kræve den, da den saa for alle Tilfældes Skyld
kunde træde i Alliancens Sted 1. Disse to Punkter blev i Henhold hertil
ikke mere berørt af Ahlefeldt.
Ved Aarets Slutning var Ahlefeldt endelig kommet saa vidt, at der
kun stod tilbage at læse og vedtage Traktaten i Konsejlet og fastsætte,
hvor høj Hjælpen skulde være og hvor længe den skulde vare, men Kon
sejlet kunde stadig ikke faa Tid dertil. Ahlefeldt søgte den 11. Jan. paany
Privatavdiens hos Kongen og beklagede sig stærkt over, at det trak saa
længe ud; han vidste nu ikke mere, hvad han skulde skrive hjem for at
forklare Grunden dertil. Kongen, ligesom ogsaa senere Kansleren Hyde,
lovede, at Traktaten nu skulde blive bragt i Orden i Løbet af faa Dage.
Da Hjcelpens Størrelse stadig ikke var fastsat, gjorde Ahlefeldt endna en
Gang opmærksom paa det ubillige i, at Danmark skulde yde lige saa
stor Hjælp som England, men erklærede, at den danske Konge dog ikke
vilde købslaa om delte Punkt, men overlade til Karl II seiv at fastsætte,
hvorledes dette Spørgsmaal skulde ordnes. Den 20. Jan. lod Kansler
Hyde Ahlefeldt kalde til sig og meddelte ham, at da Kongen af Dan
mark havde overladt Spørgsmaalet om den gensidige Hjælps Størrelse
1 Fr. III t. Ahlefeldt 1 12, u/n og IS /i2 1660 (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
