Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Nr. 23, 1661, 13, Febr,
til Karl ITs Afgørelse, havde denne, for at vise sit Venskab for Dan
mark, befalet Hyde at opsætte et Udkast, hvorved Kongen af England
lovede Kongen af Danmark et uopløseligt Forband og Venskab, at op
tage Kongen af Danmark i alle de Traktater, som han maatte slutte med
andre Magter, og saafremt Kongen af Danmark og de Lande, som han
nu besad, men ogsaa kun disse, blev angrebet, da ikke alene at hjælpe
Danmark med det i de tidligere Traktater fastsatte Antal Skibe og Folk,
men med en saadan Stgrke til Lands og til Vands, som Kongen af Dan
rnarks Stilling maatte kræve. Kongen af England vilde heller ikke til
lade, at Kongen af Danmark blev undertrykket eller berøvet noget af sit
Land, saafremt han med al sin Magi kunde forhindre det. Naar en
saadan Artikel indsattes, kunde efter Hydes Formening Art. 4—7 i den
projekterede Alliance gaa ud. Da Danmark herefter, i Henhold til Trak
taten af 1621, vilde faa en Hjælp af 8 Orlogsskibe, medens det nu som
ordinær Hjælp højst kunde regne paa at faa 10 Orlogsskibe, og desuden
i paakornmende Tilfælde vilde faa al nødvendig Hjælp uden Begræns
ning i Tid og uden seiv at forpligte sig til ai yde England nogen Hjælp,
gik Ahlefeldt ind paa at antage denne Artikel, da han maatte befrygte,
at Kongen og Kansleren vilde tage det Ude op, om han afslog den, og
han heller ikke godt kunde sinke Forhandlingerne ved først al indhente
Kongens Resolution derom 1.
Der rejste sig stadig en Række mindre Tvivlsmaal, som det dog
lykkedes at faa fjærnet. Under de sidste Forhandlinger forlangte de en
gelske Kommissærer en Tilføjelse gjort til Art. 5 angaaende Tilbageleve
ring af bortkomne Tapeler, Møbler, Målerier etc., som havde tilhørt Kon
gen af England, og Udlevering af Kongemordere. Ahlefeldt gik ind paa
denne Tilføjelse, da de engelske Kommissærer erklærede, at de godt vidste,
al der inlet saadant eller saa godt som intet fandtes i Kongen af Dan
marks Lande, men alligevel ønskede en saadan Bestemmelse indført af
Hensyn til eventuelle senere Traktater med Spanien, Frankrig og Hol
land, hvor der formentlig var en hel Del. Disse Magter kunde saa ikke
godt vægre sig ved at gaa ind paa det samme. Art. 22 om Henstand
med Betalingen af Tolden i Øresund voldte ogsaa stadig Vanskeligheder.
Den omskreves af de Engelske ikke mindre end 3 Gange. Tilsidst blev
man da enig om, at Englænderne i saa Henseende skulde nyde de Pri
vilegier, som de havde nydt de sidste 5 Aar. Efter Åhlefeldts Mening
vilde det dog ikke hjælpe Englænderne noget, da de efter de engelske
Kommissærers Udsagn ikke havde nydt et saadant Privilegium i de sidste
5 Aar. Kommissærerne havde ogsaa kun stillet den Fordring, for al del
ikke skulde se ud, som om den nuværende Konge ikke tog sig saa meget
af sine Undersaatler som de tidligere Usurpalorer. Da Karl II den 29.
1 Ahlefeldt t. Fr. III 14/i og ss/t 1661 (Engl. B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
