Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Nr. 24. 1661, 5. Maj.
visle en aaben Protest, som Ebbe Vlfeldl lod aflevere til dem seiv, og det
endte med, at Stenbock tilsidst lod Ulfeldts Sag falde, dog skålde Frederik
III saa i Cessionsbrevet forsikre Sverrig om. ai det udlagte Gods var
npaakæret Gods.
I en Konference 13. April gjorde de svenske Kommissærer paany
Fordring paa al faa Fligende og ligesaa Tommerup, som Admiralens
Bern gerne vilde afstaa. Det var konsiderable Gaarde, som de vilde be-
Iragle det som en Erkendtlighed al faa. De ønskede na ogsaa at faa
alt del Gods, der skulde afstaas, nævnet. De danske Kommissærer mente,
al de havde tilbudt konsiderable Herregaarde nok, langt mere end Veder
laget var bestemt til; den danske Konge var efier Stockholmertraktaten
heller ikke forpligtet til at give latter adelige Scedegaarde, der taltes i
den kan om adeligt Gods. Da de Svenske endnu ikke havde udtalt
sig om Klavsulen angaaende Åfhændelsen af Bornholm, kunde de heller
ikke nu bestemt ncevne alt Godset. De Svenske holdt dog paa, at alt
Godset maatte nævnes, før de kunde udtale sig videre. De fleste af de
hidtil tilbudle Gaarde var kun Smaagaarde. De maatte i alt Fald have
el Par gode Gaarde i den Rest, der endnu skulde udlægges. Fik de det,
vilde de ogsaa stille sig imødekommende med Hensgn Ul Strøgodset og
Åfhændelsen af Bornholm. De kunde heller ikke tro andet, end at de
Danske endnu havde nogle Gaarde i Reserve. De Danske erklærede, at
hvis de havde det, vilde de ikke skjule det.
Da de danske Kommissærer saa, al de næppe vilde kunne komme
videre, medmindre de kunde tilbyde nogle større Gaarde, rejste Jens Juel
den 14. April til København for at aftægge Beretning og faa Tilladelse
til at tilbyde nogle Gaarde, som kunde blive aniagne. Han vendte alle
rede tilbage Dagen efter med Bemyndigelse til, hvis Henrik Thott ikke
kom, som han havde lovet, da at slutte Kontrakt med Aksel Sehesled om
fligende til den Pris, denne seiv havde givet for Gaarden,og ligesaa med
Arvingerne efter Ove Gjedde om deres 4 Gaarde, Tommerup, Løvestad,
Gyllebo og Dragsholm. Da Henrik Thott ikke kom og heller ikke sendte
nogen Fuldmægtig, sluttede de danske Kommissærer 18. April Kontrakt
med Aksel Sehesled om Fligende Ul en Pris af 24,000 Rdlr. og den 20.
April med Ove Gjeddes Arvinger om deres 4 Gaarde.
I en Konference den 20. April tilbod de danske Kommissærer de
Svenske foreløbig Fligende, Tommerup og Løvestad, hvonned disse erklæ
rede sig tilfreds. De Danske nævnede nu ogsaa nogle Punkter, som de
til Gengæld ønskede: 1. Opgivelse af Forbuddet mod Bornholms Afhæn
delse. 2. Tilladelse for Ejerne af de afstaaede Hovedgaarde Ul at føre
deres Kvæg, Korn og Husgeraad, hvorhen de vilde. 3. De Svenske skulde
seiv sørge for Udsæd Ul Gaardene eller betale Ejerne for Udsæden. I en
ny Konference den næste Dag blev man i det væsenllige enig om del
Gods, som skulde udlægges. De Svenske antog alle Ove Gjeddes fire
Gaarde, men gjorde en Del Indvendinger mod at antage Valso og Tulesbo
paa Grund af det meget Strøgods, der var henlagt til dem; de gik dog
tilsidst ind paa al antage Valse med saa meget af det dertil liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
