Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 1661. 28, Juni. Nr. 25.
at overvinde adenfor Tenning og kunde næppe udrette noget overfor
denne Fæstning 1.
Den 33. Marls genoptoges Forhandlingerne i Heide. Gottorperne
nwdte her med en ng Fuldmagt, men denne bemgndige.de dem heller
ikke til at afslntte noget, da Hertugen umulig kunde udelnkke sig fra
den almindelige Fredsforhandling ved København, eftersom baade Frank
rig, England og Nederlandene havde lovet ham, at det for hans Ved
kommende skulde have sit Forblivende ved Traktaten af 13. Maj 1658.
Begge Parter blev da enige om ikke foreløhig at udveksle Fuldmagterne.
Gottorperne overgav derefter et Svar paa de Danskes i forrige Møde over
leverede Proposition, hvori de meget udførligt søgte at imødegaa Beskyld
ningerne mod Frederik III og Christian Albrecht, men slet ikke berørte
de i Propositionen indeholdie reale Fordringer. Under den paafølgende
Diskussion hævdede de Gotlorpske endda, at det var Hertug Christian
Albrecht, ug ikke Kongen, der kunde gøre Fordring paa Satisfaktion,
hvorlil de Danske svarede, at det saa ikke var Umagen værd al spilde
Tiden med yderligere Diskussion. De gotlorpske Kommissærer erklærede
derefter, al de som gderste Indrømmelse vilde soge at formaa Hertugen
Ul at afsiaa de i Haderslev og Flensborg Amter liggende svabstedske
Byer, men selve Svabsted maatte Hertugen beholde. De Danske afviste
ganske dette Tilbad og erklærede, at Kong Frederik III i alt Fald maatte
kræve Opgivelse af Suveræniteten og Afstaaelse af hele Svabsted Amt og
den til Gottorp overdragne Halvdel af Domkapitlet med Domkirken. Da
de danske Kommissærer ikke ansaa det for raadeligt hell at afbryde For
handlingerne, gik de ind paa igen at lade Gottorperne vende tilbage til
Tenning for at konferere med Hertugen og fastsatte et nyt Møde i Heide
37. Marts, men de raadede Kongen til at gøre sig den gderste Anstren
gelse for at faa det gotlorpske Spørgsmaal udelakket fra Forhandlingerne
ved København, da man ellers ingen Vej kom med Hertugen.
I den ny Konference, der holdtes i Heide 39. Marts, kom man ikke
et Skridt videre. Forinden de gotlorpske Repræsentanter vilde gaa videre
i Forhandlingerne, forlangte de, at Blokaden af Tønning skulde ophæves,
Ejdersiedt rømmes af Kongens Tropper og den af Grev Rantzau fængs
lede gotlorpske Kammerjunker Wittorp frigives og de fra ham tagne
Breve iilbagegives. De Danske mente, al naar saadanne Fordringer stil
ledes, kunde man godt slutte Mødet straks. Gottorperne erklærede dog
nu, at de først vilde efterse deres Instruks for at se, om de kunde gøre
yderligere Indrømmelser, og Dagen efler rneddelte de, at Hertugen efter
megen Modstand var gaaet ind paa at afstaa Halvdelen afSvabsted Gods,
dog først Godset i Haderslev og Flensborg Amter. Da de Danske ikke
1 Rei. fra Rantzau og Ahlefeldt 18/s 1660 (med Rilag). (T. K. LA. Chr.
Rantzaus Relat.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
