Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2o. 1661. 28. Juni. 443
oppebære Plovskallen rimeligvis vilde medføre, at Hertugen afbrød For
handlingerne, og de bad derfor Rantzaa og Heim om at komme frem
med deres yderste Tilbad. Disse erklærede da, at Kongen vilde nedsætte
sin Fordring til 2 Maaneder, men han vilde saa forlods have Kontingentet
fra de afdelte Herrer, da deres Land maatte betragtes som harende til
Kongens Del. De Gotlorpske lovede at forelægge de Danskes Fordringer
for Hertugen og give Svar den næste Dag.
Det Svar, som de gottorpske Kommisscerer overbragte den Vt.Fe.br.,
var dog ikke meget imødekommende. Hertugen vilde gerne [genoprelte
del gode Forhold, der var bleven brudt, dog aden hans Skgld, men han
ventede saa, at Kongen vilde anerkende hans Ret til ai føre Regeringen
i Aar og straks vilde ramme Lybcek Stift. Med Hensyn til Plovskallen
maatte Hertugen holde paa den gamle Ordning, saaledes ai hele Skatten,
ogsaa den fra de afdelte. Herrer, indgik i den fælles Landekiste og deltes
ligeligt meliem Kongen og ham, da han ogsaa havde stcerk Brug for
Pengene til sine Folk. I el Møde næste Dag erklærede de Danske, at
Kongen vilde lade Hertugen føre Regeringen i Aar, dog uden Konsekvens
for Fremtiden, og ramme Lybæk Stift i Labet af 3 Maaneder, men han
maatte principielt hævde sin Ret til at indkvartere Krigsfolk i Stiftet, da
Lybæk Kapitel tidligere havde bidraget til Kollekter og Byrder i Hertug
dømmerne. De Gotlorpske erklærede sig tilfreds hermed, omend de ogsaa
principielt maatte hævde deres Standpunkt, at Stiftet var en umiddelbar
Rigsstand, som Kongen ingen Ret havde til at belægge med Indkvarte
ring. Angaaende Plovskallen var det derimod ikke muligl al naa til
Enighed. De Gotlorpske tilbad tilsidst, at Hertugen vilde lade Kongen
oppebære Skatten alene endnu i 3 Maaneder, mod at Hertugen derefter
fik Lov til alene at oppebære den i ligesaa mange Maaneder som Kon
gen, altsaa i 8 Maaneder, men de afdelte Herrers Kontingent maatte gaa
ind i Landekisten til Deling. De Danske erklærede, at de efter deres In
struks ikke kunde gaa videre, dog skulde Kongens Forlodsret til de af
delte Herrers Kontingent kan gælde de Godser, som Kong Frederik II
havde ovei draget Hertug Hans den yngre, ikke de senere tilkable adeliae
Godser.
De Danske sagte nu ved Hjælp af den franske Gesandt Terlon, der
var kommen til Stede og tidligere havde lovet at stolte den danske Kon
ges Fordringer, at faa Hertug Christian Albrecht til at stille sig rnere
imødekommende, men aden synderligt Resultat. I en Konference den
16. lebr. fastholdt Gottorperne deres Standpunkt. De Danske maatte
stadig erklære, at de ikke kunde strække sig videre, da Kongen ikke i
Øjeblikket kunde undvære Plovskallen; den forlangte Indrømmelse skulde
heller ikke blive betraglet som noget Præcedens til Skade for Hertugen.
De afdelte Herrers Kontingent var ganske vist tidligere indbetalt i den
fælles Landekiste, men da stod Kongen og Hertugen i fælles Defension
og deres Amier og Stæder bidrog ogsaa dertil, men nu havde Hertugen
skilt sine Amier og Stæder, der havde de fleste Plove, ud fra den fælles
Defensionsforfatning. Vilde Hertugen lade det, der indkom fra hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
