Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 1661. 28, Juni. Nr. 25;
henviste alt til nærmere Forhandling med Regeringsraad i Bispedøm
merne Bremen og Verden Sveder Diderik Kley, der nu gik til Gottorp
med Instrnktion og Fuldmagi til at meddele Hertugen den svenske Re
gerings Tanker om de øjeblikkelige Konjunklurer og til al slutte en nær
mere Ålliance mellem Sverrig og Gottorp 1.
Efter sin Ankomst til Gottorp indgav Kley 15. Maj i Husum en ret
skarp Memorial 2 til Hertugen, hvori han udlalte den svenske Regerings
Forhavselse over, at Hertugen, uden i Forvejen at forhandle med Sverrig
derom, havde indladt sig paa særskilte og for den svenske Krone, ret
præjudicerlige Forhandlinger med Danmark, skønt han først havde hen
vendi sig til Sverrig om Raad og Hjælp og den svenske Regering i den
Anledning ikke alene havde skrevet til den danske Konge og befalet Re
sident Duvall i København at gøre Forestillinger i Anledning af Her
tngens Klager, men ogsaa havde befalet Resident Snoilsky at forhandle
om Hertugens Optagelse i Rhinforbundet og Regeringen i Bremen ai
forhandle med Direktoriet i den nedersachsiske Kreds om Midler til al
hjælpe Hertugen. Hertugen barde dog have afveniet, hvad det førte til.
Den svenske Regering ansaa del for meget farligt for Hertugen ved saa
dan ensidig Forhandling at fjærne sig fra den afsluitede Fred, der var
den sikre Basis for det heiiugelige Huses Sikkerhed og for de ved Freden
vundne Fordele. Af Frygt for Sverrig og Garanterne lurde Danmark
ikke direkte bryde Freden, men del ønskede intet hellere end at faa den
omstyrtet. Et udmærket Middel hertil var ved Løfter eller Trusler at faa
Hertugen til at fjærne sig fra Fredstraktatens Bestemmelser. Var der
først brudt Hui i denne, kunde Danmark gaa videre, og Sverrig kunde
da vanskeligere hjælpe Hertugen, naar denne seiv ved saadan ensidig
Forhandling uden Nødvendighed havde ladet Fredstraktaten fare. Sver
rig havde ved Freden søgt at skaffe baade sig seiv og Hertugen Sikker
hed, men Afstaaelsen af Femern truede denne og var derfor imod Freds
traktatens Mening, ligesom Sverrig ogsaa maatte protestere mod den
Maade, hvorpaa Danmark havde forsøgt at faa delte Bylte i Stand. Fra
Femern kunde Danmark ogsaa spærre alle Hertugens Havne ved Øsier
søen og forhindre Sverrig i al bringe ham Hjælp. Hertugen maatte der
for for enhver Pris undgaa dette Bytte, seiv om Overenskomsten allerede
var ratificeret fra dansk Side. Sverrig var rede til at slutte en nærmere
Ålliance med Hertugen, og Kley var forsynet med Fuldmagi og Instruks
dertil.
De mellem Kley og den gotlorpske Regering derefter indlede.de For
handlinger forte den 34. Maj 1661 til Åfslutningen af en Traktat, hvis
Formaal skulde være Opretholdelsen af den nordiske Fred og af de ved
1 Resolution til Pauli 20/ 4 1661; Rekreditiv for Kley sm 1661 (Gott, Arch.
Nr. 334). 2 Gott. Arch. Nr. 334.
Gott. Arch. Nr. 834.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
