Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 1661. 28. Juni. Nr. 25.
Halvdelen. Kongen ønskede ogsaa at faa alle de 4 Klostres Plove mod
ai overlade Hertugen ligesaa mange adelige Plove i Stedet. For Femern
vilde Kongen give Halvdelen af Dornkapitlet, Lutkenburg, Heiligenhafen
og Fedderingen. Dornkapitlet skulde blive delt, saasnart denne Forhand
ling var endt. Naar Kancelliel i Gliickstadt bavde undersøgt og afgivet
Betænkning om de tidligere overgivne Besværinger, skulde der afholdes
en Konference om dem. Efler at have refereret dette for Hertugen, sva
rede Gotlorperne, at Hertugen na ikke kunde være forpliglel til at holde
det, som han tidligere havde lovet med Hensyn til Plovskatten, da Kon
gen nu ogsaa havde oppebaaret den for Maj og Juni. Det var de Dan
skes egen Skyld, da de ikke i rette Tid var mødi for at genoptage For
handlingerne. Hertugen vilde iøvrigl gerne gaa ind paa en mindelig
Ordning, men da Stænderne erklærede, at de ikke kunde blive ved med
at udrede Skatten, vilde Hertugen rimeligvis slet intet faa ved den af
Kongen foreslaaede Ordning. Forslaget om at overlade Kongen Kloster
plovene og tage adelige Plove i Stedet, kunde Hertugen ikke gaa ind paa.
Han kunde nu heller ikke bytte Femern bort, da Sverrig havde nedlagt
Protest mod Byttet. Ranizau og Heim udtalte deres Forundring over, al
Gotlorperne nu vilde gaa fra alt, hvad de tidligere havde lovet, og bad
dem skaffe en bedre Resoluiion fra Hertugen, da de ellers maatte refse
deres Vej. Rantzau erklærede, at han ogsaa nok skulde skaffe Hertugen
de to Tredjedele af Plovskatten i de følgende 10 Maaneder. Da Ranizau
og Heim mcerkede, at det var de fyrstelige Landraader, som havde faael
Hertugen til at indiage den afvisende Holdning, skrev de et Privatbrev
til Kielman og Mollke og forestillede disse, hvilke uheldige Virkninger en
saadan Holdning kunde faa. Rantzau kaldte ogsaa Frederik Åhlefeldl
Ul sig og meddelte ham, at hvis Landraaderne ikke stillede sig ander
ledes, vilde Kongen skride Ul en Separation af Fællesregeringen. De
gottorpske Repræsenlanter erklærede derefter, at de med Hensyn til Plov
skallen vilde slaa ved deres tidligere Tilbud, men om en Bortbylning af
Femern kunde der ikke mere være Tale. I deres Indberetning til Kongen
lagde Rantzau og Heim ikke Skjul paa, at der nu kun var meget ringe
Haab om ai faa Øen. Havde man skyndt sig, kunde Byttet nok være
bragt i Orden, men nu var Hænderne bundne paa Gottorp. Rantzau
undlod heller ikke at minde om, at han ved sin Tilbagekomst til Køben
havn indtrængende havde anmodet om al blive sendt hurtig tilbage igen.
Den 35. Juni havde Rantzau og Heim, der ved en Skrivelse fra
Kongen af 16. Maj havde faaet Ordre til fortroligt ai erkyndige sig om
Hertugens Stilling til en Deling af Ridderskab og Prælater, hvorom der
ogsaa var talt under den tidligere Forhandling, en hemmelig Audiens
hos Hertugen, hvor kun Kielman og Moltke var Ul Stede. Paa Hertugens
Vegne svare.de Kielman, at Hertugen gerne vilde inwdekomme Kongen i
dette Punkt, hvis denne ønskede en Deling, men en saadan vilde stode
paa stærk Modstand hos Stænderne, og Hertugen vilde ikke gerne paa
drage sig deres Uvilje saa kort efler sin Regeringstillrædelse. De Danske
erklærede, at de heller ikke havde Instruks til at forhandle om en Deling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
