Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Nr. 25. 1661. 28. Juni.
men kun til al spørge Hertugen om hans Mening. Kongen vilde sikkert
ikke være utilbøjelig til Deling. Hertugen erklærede derefter, at han og
saa vilde gaa med lil en saadan, men Kongen var som kronet Hoved
nærmest til at sætte denne Sag igennem, særlig da Hertugen var ung og
lige havde tiltraadt Regeringen. Man maatte ogsaa først være enig om
Delingsmaaden. Paa Forespørgsel af Kielman erklærede Rantzau, at der
efter hans Mening ikke i Hertugdømmernes Privilegier var noget, som
kunde hindre en saadan Deling. Kong Christiern I havde nok givet el
Privilegium om, at Hertugdømmerne ikke maatte deles, men del var ikke
givet til Fordel for Stænderne, men til Fordel for Fgrsterne. Der havde
som bekendt ogsaa siden dets Vdstedelse fundet fere Delinger Sted. Kiel
man sluttede sig hertil. Paa Forespørgsel af de Danske erklærede Her
tugen, ai han med Hensyn til Oldenborg vilde holde alt, hvad hans Fa
der var gaaet ind paa.
I en Konference den 27. Juni tilbod de Gottorpske al ville lade
Kongen beholde Plovskaiten ogsaa for Maj Maaned, men Hertugen skulde
saa have de lo Tredjedele af den de felgende 9 Maaneder og de afdelte
Herrers Kontingent skulde fremdeles indgaa i den fælles Kasse. De Danske
holdt stadig paa at ville have Juni med og anmodede Gottorperne om at
gaa ind derpaa, da det kun var en ringe Ting. Med Hensyn til Kon
tingentet fra de afdelte Herrer var Kongens Standpunkt retfærdigt. Her
tugen havde nemlig 5581/2 Plov mere i sine Åmter end Kongen i sine, og
heraf havde Kongen hidlil nydt Halvdelen. Da Hertugen nu skilte sig
ud af Defensionsfællesskabet, mislede Kongen denne Halvdel, og det var
derfor rimeligt, at han fik Erstatning i de afdelte Herrers Kontingent.
De Danske erklærede, at de dog vilde indskrænke deres Fordring med
Hensyn til dette Kontingent til 4 Aar, hvorefter der skulde finde ny For
handling Sted, og gik siden ned lil 3 Aar. Der taltes ogsaa en Del om
bemern, som de Danske indtrængende bad de gottorpske Kommissærer
om at faa Hertugen til at gaa ind paa al bortbytte, men da det var
klart, at der denne Gang ikke kom noget ud af det,foreslog Rantzau og
Heim, at man ikke definitivt skulde afbryde Forhandlingerne derom, men
udsælle dem til Kongens Ankomst til Hertugdømmerne. De Gottorpske
vilde ikke gerne have en saadan Klavsul indført i Recessen, men gik dog
tilsidst ind derpaa.
Lfier at have afiagl Referat for Hertugen, erklærede Gottorperne
sig endelig villige til ogsaa at lade Kongen beholde Plovskaiten for Juni
Maaned. For at Sonderborgernes Kontingent ikke skulde volde nogen
Vanskelighed, vilde Hertugen ogsaa gaa ind paa, at alt forblev ved den
gamle Ordning, saaledes at ogsaa Plovskatpengene fra hans og Kongens
Amter og Stæder indgik i den fælles Kasse og delles lige, saa kunde
Kongen og Hertugen bære sig ad som de vilde med deres Del. De Danske
vilde dog have gjort en 1 ilføjelse om, at Pengene kun maatte bruges lil
Defensionen, men det vilde Gottorperne ikke gaa ind paa. Til Slut blev
lnai* c^a enW om< dl de 1282 Plove, som de afdelte Herrer havde, og de
558l/i Plov, som Hertugen havde mere end Kongen, skulde slaas sam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
