Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Nr. 29, 1663. 24. Juli/3. Aug.
Frankrig og Kongen af England skulde Sehested forsikre dem om, at
Kongen intet hellere saa end et godt Forhold mellem dem indbyrdes og
mellem dem og Nederlandene, for al garantere en nærmere og bedre
Alliance med Sverrig, men skulde Frankrig og England komme i Krig
med Nederlandene, vilde Kongen stille sig saaledes mod dem, at de ikke
skulde kunne tage nogel Anstød af hans Alliance med Nederlandene. Da
Kongen ikke forud kunde vide, hvad der kunde foreslaas ved det franske
Hof til Fordel for Danmark, maatte Sehested, der var fuldtud bekendt
med Kongens Intentioner, modtage disse Forslag og slutte Overenskomst,
hvis han ikke kunde referere dem hjem, men dog passe paa, at England
og Nederlandene ikke kunde have Grund til ai beklage sig\
Den hemmelige Instruks for Sehested var holdt i ret vage og for
sigtige Vendinger og var næppe helt stemmende med Sehesteds Anskuelser.
Den var nærmest fremkommen ved et Kompromis og gav et godt Udlryk
for den danske Politiks ledende Tanke i denne og den følgende Tid: Sub
sidier i Fredstid, helst fra saa mange Magter som muligt, uden at Dan
mark forpliglede sig til andel end til ikke at understøtte del paagældende
Lands Fjender, og ovenikøbet Hjælp fra vedkommende Lande, hvis Dan
mark blev angrebet, og Garanti for Danmarks Besiddelser. Den danske
Regering vilde foreløbig fremfor alt holde Danmark udenfor krigerske
Forviklinger i rigtig Erkendelse af Landets udmaitede Tilstand, men dens
Forsøg paa at holde sig gode Venner med alle og opnaa Subsidier af alle
kunde naturligvis kun føre til Skuffelser og gav dens Politik etvaklende,
undertiden uværdigt og ret tvetydigt Præg, hvorover Sehested under sine
diplomatiske Forhandlinger skulde faa rig Lejlighed Ul at beklage sig.
Paa Grund af Sygdom kunde Sehested først tiltræde sin Refse i
Midten af Maj. Den gik over Ribe til Nederlandene. I Begyndelsen af
Juni kom han til Amsterdam og begav sig derfrå til Haag, hvor han
forhandlede med Johan de Witt og andre af de ledende nederlandske
Statsmænd. De Witt erklærede, at de nederlandske Ministre baade i Eng
land og Frankrig havde faaet Ordre til at støtte Sehested i hans For
handlinger, og at man gerne saa, at Sehested ved sin Ankomst til Eng
land søgte at mægle i Stridighederne mellem Nederlandene og England.
De Witt bragte ogsaa det kildne Spørgsmaal om Art. 3 i Danmarks
Traktat med England paa Bane, Naar Generalstaterne var stcerkt be
tænkelige ved den, skyldtes det det nuværende spændte Forhold til Eng
land, der bereltigede dem Ul at krceve en Forklaring. De gik ud fra, at
den skulde forstaas saaledes, at Frederik III vilde hjælpe den, der blev
angrebet, ikke Angriberen. Saaledes var den Traktat, som de 17./27.
April 1662 havde sluttet med Frankrig, formuleret. Da en offentlig Er
klæring herom imidlertid kunde vække nogen Opsigt i Øjeblikket, vilde
Udat, sekret Instr. (Frankrig C. H. Sehesteds Kopibog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
