Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 491
1663. 24. JuIi/3. Aug.
marks Ålliance med Nederlandene ændret saaledes, al den ikke kom i
Sirid med Traktaten af 13. Febr. 1661, hvilket vilde være Frederik III
megel behageligt, da han saa ikke vilde have noget al frygte af nogen
af sine Naboer. Vilde Generalstaterne ikke gaa ind herpaa, men ved
blivende søge at skille Danmark fra alle dels Venner for at holde det i
stadig Afhængighed af Nederlandene, vilde det sikkert være heldigt, at
England søgte at vinde Sverrig for en Forbindelse med England og Dan
mark, da disse tre Magter, hvis de forenede sig, ikke let vilde kunne
skades af nogen, men seiv kunde ordne deres Forhold og Handel, som
de vilde. Sehested gjorde i den Sammenhæng opmærksom paa, at skønl
den danske Flaade var bleven svækkel en Del ved Krigen med Sverrig,
havde Kongen dog endnu en Del gode Skibe tilbage til Forsvar af sine
Stræder og Lejlighed til at lade endnu flere bygge, særlig hvis han kunde
blive støttet med Subsidier. Han havde ogsaa stadig en Del gode Tropper
og slærke Fæstninger.
Sehested, der kort efter sin Ankomst til England havde modtaget
Ordre1 fra Kongen til ikke at tale om Afhændelsen af Orlogsskibene ved
det franske Hof, da man endnu ikke rigtig vidste, hvad Kongen afFrank
rig vilde, tog deraf Anledning til heller ikke at tale om denne Sag ved
det engelske Hof, da det efter hans Mening ogsaa var bedre for Frede
rik III at forøge sin Flaade end at formindske den. Sehested gjorde
heller ikke Brug af den FuldmagU, der samtidig sendtes ham til at til
byde Danmarks Mægling mellem England og Nederlandene, da Kongen
havde befalet ham åt gaa meget forsigligt til Værks for ikke at prostituere
Kongen; han maatte kun optræde som Mægler, hvis begge Magter øn
skede det og der var overvejende Udsigt tit et heldigt Udfald. Sehested
mente derfor, at det var det forsigtigste ikke officielt at tilbyde Mægling,
da han kunde udrette det samme underhaanden. Udfaldet af Forhand
lingerne var ogsaa stadig usikkert. Freden vilde, efter hans Mening, sikkert
ikke blive af \ arighed og vilde, hvis den kom i Stand, kun komme til
at dreje sig om nogle Købmandsstridigheder, som det var under den
danske Konges Værdighed at mægle i.
Under de fortsatte Forhandlinger med Clarendon og senere atter
med Karl II enedes man om at lade lordringen om Danmarks Indtagelse
i Freden falde, saafremt Nederlænderne gjorde nogensomhelst Indven
dinger derimod,og nøjes med den almindelige Optagelse af alle Allierede.
Ligeledes enedes man om foreløbig at stille Planerne om en Ålliance
mellem England, Danmark og Sverrig i Bero, indtil Forholdene blev no
gel gunsligere og man saa, hvad der kom ud af Sehesteds Forhandling
i Frankrig. Naar denne var sluttet, vilde Sehested vende tilbage til Eng
Fr. Ill t. Sehested l/i 1662 (Frankr, C. H. Sehesteds Kopib. 1). 3 Fr. III
t. Sehested x/i 1662 (Dsk. Kane. Instruksbog 1613—69).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
