Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Nr. 29. 1663. 24. Juli/3. Aug.
hed, navnlig hvem der havde de fleste Venner i Tyskland og hvem der
kunde gavne eller skade Kongen mest 1.
Den 2. Okl. havde Sehested sin førsle Avdiens hos Ludvig XIV, der,
efter at Sehested havde overbragl sin Konges Lykønskning og Tak og
udtalt, at han var kommen for at forhandle om en Stadfæsielse og For
øgelse af del gamle Forbund ved en ny Alliance, erklærede, at del vilde
være ham kært ai høre Forslag til en saadan. Han vilde udnævne nogle
Kommissærer til al forhandle med Sehested, men forøvrigl vilde han
være sin egen Premierminister og seiv afgøre alle Tvivlsmaal, og Sehe
sted skulde altid have fri Adgang til ham. Til Kommissærer udnævnles
den ældre Brienne, Le Tellier, Lionne og Colbert. Sehested havde straks
del Indlryk, at Lionne var nogel mere reliré end de andre. Den 44.
Okl. havde Sehested sin første Konference med dem og forelagde heri et
Udkast til en Handels- og Venskabstraktat i 32 Artikler, hvorfor Grund
laget var det ham medgivne Traktaludkasi, men forøget med en Række Ar
tikler fra Traktaten af 13. Febr. 1661 med England og fra Traktaten af
17./27. April 1662 mellem Nederlandene og Frankrig og nogle af Sehe
sted seiv opsatte Artikler. Colbert, der mente, at Redemptionstraktaten
med Nederlandene gjaldt endnu og at Sverrig havde Del i Sundtolden,
gjorde en Del Indvendinger og talte ogsaa om de Fordele, som Neder
lænderne havde i Norge fremfor andre med Hensyn til Udførsel af Tøm
mer til deres Skibsbygning. Sehested oplyste Colbert om hans Fejltagelse
med Hensyn til de to første Punkter, men gik let hen over det sidste for
ikke at gøre Nederlænderne mistænksomme overfor hans Forhandlinger.
Han fik det Indtryk, at Handelstraktaten ikke vilde møde større Vanske
ligheder. Seiv Lionne erklærede, at den øjensynlig ikke indeholdt nogel,
som kunde stede Sverrig, og han forsikrede, at Traktaten mellem Frank
rig og Sverrig heller ikke indeholdt noget, som kunde være til Skade for
Danmark. Brienne spurgte, om Sehested ikke havde noget at foreslaa
om en nærmere Alliance, hvortil Sehested svarede, at man først maatle
have Handelstraktaten afslutlet. Forøvrigt havde han Ordre til at er
klære, at Kongen af Danmark kan ønskede at leve i god Forstaaelse med
Kongen af Frankrig, og havde de noget at foreslaa om en nærmere Alli
ance, vilde han gerne høre deP.
Havde Sehested haabel, at han hjemmefra skulde have faaet sin
Instruks udvidet i Anledning af sin sidste Henvendelse, blev han slærki
skuffel. Den 17. Oki. modtog han en Ordre fra Kongen af 27. Sepl.,
hvori det paalagdes ham overhovedet ikke at stille noget Forslag eller
sige noget, som kunde stede Kongens naværende Allierede, men kun i
almindelige Udtryk foreslaa en Handels- og Venskabstraktat. Dog maatte
’ Sehested t. Fr. III 19/» 1662. Gabel t. Sehested -°h 1662. a Sehested
t. Fr. III “/io, s%o, ;i7/io 1662.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
