Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Nr. 29. 1663, 24, Juli/3. Aug.
Udkast til Handelstrakiaten nu var bleven drøftet af Kommissærerne og
derefter af dem og Kongen i Forening, og ai der snart vilde blive holdt
en Konference med ham for al bringe de Artikler i Orden, hvorom der
ikke var Enighed, men forinden ønskede Kommissærerne gerne at vide.
om Sehested virkelig ikke havde noget at foreslaa angaaende en nærmere
Alliance, da hans Fuldmagt visle, at han ikke blot var sendt for at forny
og forbedre de gamle Alliancer, men ogsaa for at slutte om, hvad der
kunde være til begge Kroners Sikkerhed. Ludvig XIV var lilbøjelig til
al slutte en nærmere Alliance med Danmark, og de stod i den Forme
ning, at Danmark ikke havde nogen Alliance med andre, som kunde
forhindre det i at slutte Forbund med Frankrig. Sehested havde hertil
svaret, at Kongen af Danmark, der nu havde Fred med alle og ikke
havde til Hensigt at forstyrre den, vilde love ikke al slutte nogen Alli
ance med nogen til Skade for Frankrig, men han venlede saa ogsaa
Hjælp af Frankrig mod dem. som vilde angribe ham paa Grund afVen
skabet med Frankrig. Danmark ønskede, at England og Nederlandene
ogsaa skulde indtræde i dette Forbund 1.
Sehested henvendie sig ogsaa til Kristoffer Gabel og til Theodov
Lente »som sin gamle fortrolige Vem for at faa dem til at støtte sig hos
Kongen. Han bad Gabel om nøje at overveje de af ham anførte Betragt
ninger og skaffe ham en gunstig Resolution derpaa, medmindre da Kon
gen helt havde skiftet Mening, siden Sehested sidsf talte med ham i Ga
bels Nærværelse om Sendelsen til Frankrig. Det var selvfølgelig ikke
paa nogen Maade hans Mening at tilraade et Forband, der kunde
føre til Krig. Han tilsigtede kun, at Kongen kunde blive sikrere stillet
end nu J. I nye Skrivelser til Frederik III meddelte Sehested ogsaa, at de
franske Kommissærer trængte mere og mere paa for at faa ham til
at stille Forslag til en nærmere Alliance og hævdede, al Forslaget maatte
komme fra dansk Side, da Sehested var sendt til Paris for at afslutte en
Traktat. Vilde Sehested ikke foreslaa noget, vilde Resultatet sikkert blive,
at Frankrig ratificerede Traktaten med Sverrig og igen nærmede sig delte
Land. Baade Kongen og Kommissærerne lod Sehested forstaa, at Frank
rig ikke var særlig interesseret i Handelstrakiaten, da de franske Køb
mænd ikke drev nogen synderlig Handel nordpaa, men hvis Danmark
vilde gaa ind paa en nærmere politisk Alliance, vilde Frankrig ogsaa
gaa ind paa Handelstrakiaten. Man tænkte dog aldeles ikke paa at faa
Danmark til at slutte en offensiv Alliance. Dei man vilde var, at Dan
mark, i Tilfælde af at Kejseren forstyrrede Freden i Tyskland og angreb
Frankrig og dets Allierede, skulde forpligte sig til paa visse Betingelser
at understøtte Frankrig med en vis Troppestyrke*.
1 Sehested t. Fr. III 3/n 1662. 2 Sehested t. Kr. Gabel og t. Th,
Lente 7/n 1662. s Sehested t. Fr. III ”/u, 24 u 1662.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
