Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1663. 24. Juli/3. Aug. 497
Nr, 29.
af dem angaaende alle de Punkter, hvorom der var Uenighed. De franske
Kommissærer mente, at man nok blev enig, da de jo dog var gaaet ind
paa de fleste af de af Sehested opslillede Artikler, men Sehested kunde
ikke undre sig over, at de ikke straks gik ind paa alt hvad han for
langte; de maatte ogsaa paa deres Side forlange noget. Et Par Dage
efler modtog Sehested de franske Kommissærers Bemærkninger til dei af
ham indgivne Udkast til Handelstraktaten og besvarede straks disse: Art.
1 —2 (1—2) 1 bevilgedes. Art. 3 om Forbud mod at besejle de forbudte
Havne vUde de franske Kommissærer ikke gaa ind paa, da den hverken
fandtes i Traktaten af 1641 med Spanien eller i Traktaten af 1645 med
Frankrig, men kun i Traktaten af 1641 med England, og det skgldtes
her, at det nordlige Skotland laa nærmere ved Island end Danmark.
Sehested hævdede, at disse Havne i lang Tid havde været forbudte ikke
alene for alle fremmede Nationer, men ogsaa for Kongens egne Under
saatter med Undtagelse af nogle faa, som havde særligt Privilegium paa
at handle der. Gav man nu Frankrig Tilladelse til at besøge disse Havne,
maatte man ogsaa give andre Nationer Tilladelse dertil. Art. 4 (3) be
vilgedes, dog skulde Ordene y>non prohibitum « efter tportum alterutrius
udgaa. Art. 5 (4) angaaende Religionsfrihed og fri Religionsøvelse skulde
affattes som i Traktaten af 1645, saaledes at den kun gjaldt for franske
Købmænd og Ministre i Danmark, ikke omvendt. Detteprotesterede Sehe
sted bestemt imod. Naar den danske Konge behandlede Katholikerne saa
godt, som han gjorde, hvilket fremgik af, at et stort Antal Katholiker
havde bosat sig i hans Lande og at de for 3 Aar siden havde faaet en
Kirke i Altona, maatte den franske Konge stille sig paa samme Maade
overfor danske Undersaatter i Frankrig. Ministrenes Ret til fri Religions
øvelse i deres Huse var i Overensstemmelse med Folkeretten. Art. 6 (5)
bevilgedes. Art. 7 (7) om, at franske Skihe i Sund og Bælt kun skulde
betale den under 20. Sept. 1645 fastsatte Told, men at de, hvis Neder
lænderne senere kom til at betale mere for Fgr og Tender, ogsaa skulde
betale det, vilde de franske Kommissærer have ændrel saaledes, at de
franske Købmænd inden 6 Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikatio
nerne af denne Traktat maatte vælge, om de vilde betale Tolden efter
den nederlandske Tarif eller efter en anden Nations Tarif dog ikke Sver
rigs. Den saaledes fastsatte Told maatte ikke forhøjes for Frankrig, seiv
om den blev det for den Nation, hvis Tarif Frankrig nu valgte. Sehested
bemærkede hertil, at de i 1645 for Nederlandene og Frankrig fastsatte
Toldruller havde været meget skadelige for den danske Konge, der sna
iei e havde venlet Lettelser nu end nge Krav. Det enesle, han kunde love,
var, at man vilde holde sig til Toldrullen af 1645.
De i Parenthes tilføjede Tal betegne her og senere Artiklernes Nummer
i den nedenfor aftrykte endelige Traktat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
