Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 1663. 24. Juli/3. Aug. Nr. 29.
videre skulde Kongen af Frankrig forpligte sig til ikke al taale, at Kongen
af Danmark blev berøuet nogen Del af sine Besiddelser, baade dem, han
nu havde, og dem, som han siden maatte erhverve ved Succession, Arv
eller paa anden lovlig Maade. Kongen af Frankrig skulde endelig op
lage Danmark i alle de Traktater, som han herefter slutlede med andre,
og England og Nederlandene skulde opfordres til at tiltræde Forbundet.
Lionne erklærede dog straks, at der ikke kunde være Tale om, at
Frankrig vilde give Subsidier i Fredstid for et blot Løfte fra Danmarks
Side om ikke at understøtte Frankrigs Fjender. Man havde ogsaa nceg
tet Sverrig Subsidier i Fredstid, og indrømmede man nu Danmark saa
danne, kunde Følgen lei blive, ai Sverrig helt forlod Frankrig. England
havde jo heller ikke bevilgel Danmark Subsidier. Den bedste Maade for
Danmark at sikre sig paa vilde efter Lionnes Mening være al træde ind
i Rhinforbundet. Hvis Frederik III vilde være villig dertil, maatte For
handlingerne dog føres med største Hemmelighed med Kurfgrsten af
Mainz. Frankrig vilde skaffe Danmark gunstige Belingelser, og Dan
mark skulde kun være forpligtet til al hjælpe Frankrig og dets Allierede,
naar Kejseren brød Freden i Tyskland, derimod ikke naar Frankrig var
Angriberen. Sehested mente i sin Indberelning til Kongen herom, at del
vilde være bedre for Kongen at træde ind i en saadan defensiv Liga end
som nu hverken at tilfredsstille Kejseren eller Frankrig. Ad den Vej
vilde der vistnok ogsaa kunne opnaas Subsidier 1.
Da Sehested stadig ikke fik Svar paa sin Replik til de franske Kom
missærers Bemærkninger til hans Udkast til Handelstraktaten og Le Tel
lier meddelte ham, at det særlig var de forbudte Havne, Forbuddet
mod at købe Master og forskellige andre Varer i Norge og Maaden at
betale Sundtolden paa, der voldte Vanskeligheder, da man vilde have
Sikkerhed for, at ingen andre i disse Henseender blev bedre stillet end
Frankrig, indgav Sehested en Memoire til Kommissærerne, hvori han frem
hævede, at de Handelsfordele, som han tilbod Frankrig, var saa store, at
Danmark kun efter megen Modsiand havde tilstaaet Nederlænderne dem
for at slippe for en farlig Krig og siden tilstaaet England dem til Gen
gæld for, at England havde forpligtet sig til al hjælpe Danmark med al
sin Magt, hvis det blev angrebet. Som Traktaterne med Nederlandene
og England visle, havde disse heller ikke Tilladelse til ai besøge de for
budte Havne, ligesom hverken de eller Kongens egne Undersaatter havde
Tilladelse til al købe Master eller Tømmer i Norge ud over en bestemt
mindre Størrelse, da Kongen seiv havde Brag for Masterne og det større
Tømmer til sin Flaade. Med Hensgn til Tolden havde Nederlænderne i
tiltvungel sig saa store Fordele, at man ikke kunde gaa videre end
indrømme Frankrig det samme. Indrømmede man Frankrig mere, maatte
1 Sehested t. Fr. III Vis, s/n (n. St.) 1662.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
