Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 1663. 24. Juli/3. Aug. Nr. 29.
mark kunde faa Oprejsning. Saasnart Ratifikaiionerne var uduekslede,
vilde Kongen af Frankrig sege at formaa Sverrig og de andre Medlem
mer af Rhinforbnndet til i Forening eller enkeltvis ligeledes at gde Dan
mark den samme Hjælp, som de skulde gde, hvis Krigen forles i Tysk
land, og til at paaiage sig den samme Forpliglelse med Hensyn til at
slutte Fred (Art. 13). Paa samme Maade forpligtede Kongen af Danmark
sig til. hvis nogle efter Krigens Slutning handlede mod den westfalske
Fred eller mod Bestemmelserne i den afsluttede Fred, at forbinde sine
Tropper med Kongen af Frankrigs og Kongen af Sverrigs og de ovrige
Forbundsfællers eller med Kongen af Frankrigs alene og ikke slutte Fred
aden disses Vilje og Vidende (Art. 14). De følgende Arlikler 15—22 var
enslydende med Artiklerne 16—23 i den endelige Traktat.
Til Hovedlraktaten slultede sig 4 sekrete Arlikler. Ide to første af
disse faslsattes Troppehjælpen til 6000 Mand Fodfolk og 2000 Ryllere,
og de aarlige Subsidier under Krigen i Tyskland til 200,000 Rdlr., at be
tale i visse nærmere angivne Terminer. I Art. 3 faslsattes de i Trak
iatens Art. 11 omtalte aarlige Subsidier, som Frankrig skulde gde Dan
mark, hvis del blev angrebel, til 300,000 Rdlr., og i Art. 4 den i Trak
tatens Art. 13 omtalte Hjælp, hvis Danmark blev angrebel af nogen paa
Grund af denne Traktat, Ul mindst 6000 Md. Fodfolk, 2000 Ryttere og
200,000 Rdlr. aarlige Subsidier.
Man havde fra fransk Side først forsøgt at faa Hannibal Sehested
til straks at underskrive Alliancetraktaten og de dertil hørende sekrete
Arlikler, men denne erklærede, at han ikke kunde gøre del. Det opsatte
Fdkasl maatte først forelægges Frederik III til Approbation. Sekretær
Konrad Biermann sendles derfor lidt ind i Marts hjem Ul København
med den afsluttede Handelstraktat og Udkastet Ul Alliancetraktaten med
dertil hørende sekrete Arlikler.
Handelstraktaten blev ratificeret af Frederik III den 25. April, men
med Hensyn Ul det oversendte Fdkasl Ul Alliancetraktaten og de sekrete
Arlikler havde han en Række Indvendinger at gøre. Da Biermann i
Slutningen af April rejste tilbage til Frankrig fik han en ny Instruks
med Ul Sehested, hvori disse Indvendinger specificeredes 1 : Da der i det
romerske Rige fandles saa mange Fyrster, hvis Interesser berørtes baade
af den westfalske Fred og af Rhinforbnndet, var Kongen siærkt belænke
lig ved de Forpligtelser, som det oversendte Allianceudkasi paalagde ham,
fordi han derved lei kunde blive indviklel i farlige Krige og vække den
allerstørsle Jalousi hos det østrigske Hus. Da Frankrig desuden slel ikke
vilde yde Subsidier i Fredstid og heller ikke i Krigstid saa store Subsidier,
at de stod i noget Forhold til de. Rustninger og de Bekostninger, som
Kongen vilde faa, skulde Sehested med største Flid arbejde paa, al den
Instruks f. H. Sehested 8 ’, i 1663.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
