Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
1663, 24. Juli/ 3. Aug.
Nr. 29.
Hjælp, som Danmark skulde forpligte sig til, kan skulde gdes i Tilfælde
af Ångreb paa Frankrig seiv og de Lande af dei lyske Rige, som del
havde erobret, naar Frankrig eller disse imod den westfalske Fred blev
angrebet af del tyske Rige eller nogel af dels Medlemmer. Kunde
det imidlertid ikke opnaas, skulde han se at faa Udkastet ændrei i føl
gende Retning: i. Da den danske Konges Sikkerhed vilde være udsat for
ikke ringe Fare, hvis Sverrig, der var vel rustet baade til Lands og til
Vands, fik Lov til at sidde stille og have sine Hænder fri, naar Danmark
kom i Krig, burde Kongen af Frankrig give sit Samtykke til, al Forbun
det blev saaledes indrettet, at Sverrig blev forpligtet til ai agere sammen
med Frankrig og Danmark, eller ogsaa burde Frankrig sikre Danmark
mod Angreb af Sverrig. Sehested maatte dog, hvis Ludvig XI\ gjorde
Vanskeligheder herved, lade sig nøje med, at Frankrig i almindelige Ud
tryk tilsagde Danmark sin Beskærmelse i saa Tilfælde, hvilket bedst
kunde gøres ide sekrete Årtikler. Da der var et stort Misforhold mellem
den Hjælp, 2000 Ryttere og 6000 Fodfolk, som Danmark skulde stille, og
de 200,000 Rdlr. i Subsidier, idet Hjælpen vilde koste 3 Gange saa meget
at underhalde, skulde Sehested soge at faa Subsidierne forhøjede til
400.000 Rdlr. eller i det mindste til 300,000 Rdlr. aarlig i Tilfælde af
Krig i Tyskland. Endvidere skulde han kræve, at Kongen af Frankrig,
i Tilfælde af at Danmark blev angrebet paa Grund af dette Forbund,
skulde hjælpe det med den i den 4. sekrete Artikel stipulerede Hjælp,
mindst 2000 Ryttere og 6000 Fodfolk, og forhøje Subsidierne i dette Til
fælde fra 200,000 til 300,000 Rdlr. Dog maatte Sehested, naar andet
ikke kunde opnaas, lade sig nøje med den i 4. Art. stipulerede Hjælp af
Folk og Penge, men se at faa de Subsidier, 300,000 Rdlr., som Frankrig,
naar Danmark ellers blev angrebet, skulde yde dette, forhøjede fra 300,000
til 400,000 Rdlr. Ligeledes skulde Sehested søge al faa sal igennem, al
Kongen af Danmark seiv maatte vcelge, om han vilde have Hjælpen i
Folk eller Penge. Da det sendte Udkast ikke klart udlrykte, hvem der
skulde regnes for Angriber, skulde Sehested faa en Artikel indsat, der
nærmere præciserede dette. Alliancen skulde endvidere indreltes saaledes,
at den ikke paalagde Danmark nogen Forpligtelse med Hensyn Ul noget,
der allerede maatte være skei mod den westfalske Fred og Rhinforbun
det, men kun med Hensyn til det, som maatte ske efter Alliancens Afslut
lelse. Da Kongen af Danmark havde faaet bestemt Kundskab om, ai
Frankrig alligevel gav Sverrig Subsidier i Fredstid, skulde Sehested og
saa kræve det samme for Danmark, men vilde Frankrig vedblivende be
nægte, al det gav Sverrig Subsidier i Fredstid, skulde Sehested paa bedste
Maade se ai faa Kongen af Frankrig til at give Danmark et Laan paa
400.000 Rdlr. eller saa meget der kunde faas, mod en kongelig Obliga
iion for Laanet, og med saa gunstige Vilkaar som muligt for Pengenes
Tilbagebetaling, dog maatte intet af Laanet afkortes i den første efter
Traktaten forfaldne Termin af Subsidierne. Hvis Sehested kunde faa
Traktaten affattet i Overensstemmelse med denne Instruks, maatte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
