Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 1668. 24. Juli/3. Aug. Nr. 29.
Under de forlsatte Forhandlinger meddelie Lionne dog, at skøni dei
var Ludvig XIV imod at forøge Subsidierne ad over det ali tilbudte, vilde
han dog gaa til al give Danmark MO,000 Rdlr. aarlig i Subsidier i Ste
del for de af Sehested forlangte Tropper og Penge, hvis Danmark blev
angrebet af Sverrig i Fredstid. Hvis Angrebet fandt Sted, medens Dan
mark deltog i Krigen i Tyskland, vilde Frankrig ikke alene assistere
Danmark med 2000 Ryttere, 6000 Fodfolk og 200,000 Rdlr. aarlig, men
ogsaa gore en stærk Diversion i Sverrigs Lande i Tyskland eller i Sver
rig seiv, men de 200,000 Rdlr. kunde i saa Tilfælde ikke forhøjes. Lionne
forsikrede, at mere kunde der ikke opnaas x.
Samtidig med, at Sehested sendte de sidste Relationer hjem, havde
han udbedt sig Ordre om, hvorvidt han maatte afslutte Traktaten paa
de af Frankrig nu tilbudte Vilkaar eller skulde afbryde Forhandlingerne
og undlade at udveksle Ratifikationerne af Handelstraklalen. Han for
sikrede højtideligt, at han altid havde lagt alt aabent for Dagen og ikke
forsøgi at skjule noget, saaledes som nogle havde viltet faa Kongen til at
tro. Frederik III gav da ogsaa 30. Juni Sehested Fuldmagt til at afslutte
Traktaten paa de af ham refererede Vilkaar, dog skulde han gøre endnu
ct Forsøg paa al faa Subsidier i Fredstid. Han maatte endog love Lionne,
ai denne, hvis de opnaaedes ved hans Hjælp, i det første Aar skulde faa
en Femtedel af Subsidierne og i de følgende Aar en Tiendedel. Men hvis
ali Haab om Subsidier i Fredstid var ude, maatte Sehested dog hellere
slutte Traktaten paa de opnaaede Vilkaar end afbryde Forhandlingerne.
Inden Sehested modtog denne Ordre, havde han dog opnaaet yder
ligere Indrømmelser, særlig med Hensyn til Subsidierne. Under Forhand
lingerne om en stærkere Garantiarlikel var der opslaaet nogen Menings
forskel mellem ham og Lionne. Sehested havde fremdeles forlangt, at
Frankrig, i Tilfælde af et svensk Ångreb paa Danmark, skulde hjælpf.
Danmark ikke alene med Subsidier, men ogsaa med den i Traktaten
faslsatte Troppestyrke og med en kraftig Diversion mod Sverrig og dels
Besiddelser i Tyskland. Herimod gjorde Lionne gældende, at Frankrig
umuligt kunde sende Tropper til el saa fjærnt Sted som Sverrig og hel
ler ikke i et saadant Tilfælde kunde opiræde militært mod Sverrig i "Tysk
land for ikke al blive beskyldt for at krænke den westfalske Fred. Det
kunde Frankrig kun gøre, hvis Sverrig angreb Danmark, medens delte
deltog i Krigen i Tyskland. Frankrig vilde, som tidligere iilbudt, betale
Danmark MO,000 Rdlr. aarlig, naar Sverrig angreb Danmark, men yder
ligere kunde Ludvig XIV ikke erklære, sig, førend Sehested havde erklæ
rei sig villig Ul at gaa ind paa dette Tilbud. Sehested, der saa, al Frank
rig ikke var al foruma til at træde aabent op mod Sverrig, undtagen
naar dette Rige angreb Danmark, medens delte ydede Frankrig Hjælp i
Sehested t. Fr. Ill a9/e (n. St.) 1663.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
