Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 30. 1663. 10. Okt 529
Til at føre Forhandlingerne om Ægteskabsiraklalen udnævntes fra
dansk Side Statholderen i Herlugdømmerne Frederik Ahlefeldt, Rigsmarskal
Johan Christof Kørbitz, Ditlev Ahlefeldt og Rentemester Kristoffer Gabel.
I Instruksen for dem fastsatie Kongen Medgiften til 100,000 Specierdlr.
foruden passende Udstyr med Klæder, Sølvløj, Smgkker og Klenodier.
Han ventede saa, at de Sachsiske til Gengæld vilde gaa ind paa at give
cn anselig Morgengave og et tilborligt Livgeding. Renterne af Morgen
gaven skulde fra Ægteskabets Indgaaelse af betales Prinsessen af Rentekam
meret i Dresden, og som Sikkerhed for den skulde der sætles nogle Am
ter i Pant. Vederlagspengene (y>die Widerlage*) skulde fastsættes til 35,000
Specierdlr., at oppebære af et passende Enkesæde. Kunde dette ikke ud
rede hele Summen, skulde Resten udredes af Rentekammeret i Dresden
eller af nogle andre Amter. Livgedinget skulde være forsynet med pas
sende Bygninger og dertil hørende Møbler. Beljentene paa Livgedinget
skulde lønnes af Rentekammeret i Dresden, men Prinsessen skulde have
Ret til at antage og afskedige dem. Hvis Livgedinget siden af en eller
anden Grand ikke kunde svare de 35,000 Specierdlr., skulde Prinsessen
have et andet Livgeding anvist. Forandring af Livgedinget kunde ske
med Kongens Vidende og Vilje. Begge Parter skulde blive enige om en
Ioi mular, hvorefter Arveafkaldet skulde affattes. Hvis Prinsesse Anna
Sofie efter Ægteskabets Indgaaelse døde aden at efterlade sig Børn, maatie
Kurprinsen beholde de 100,000 Rdlr. saalænge han levede, men skulde
straks efter Prinsessens Død levere Kongen af Danmark et rigtigt Inven
larium over alle hendes Efterladenskaber. Efter Kurprinsens Død skulde
baade Pengene og Efterladenskaberne tilfalde Kongen. Pengene skulde
saa betales i Hamborg, og Kongen skulde, indtil del var sket, have Pant
i Livgedinget. Hvis Prinsessen blev Enke og giftede sig igen, skulde hun
have sin Medgift og sit Udstyr tilbage og desuden, saalænge hun levede, have
sine Morgengavepenge og Halvdelen, 17,500 Rdlr., af’Livgedingsindlæg
terne. Hvis hun ogsaa fik Børn i sit andet Ægteskab, skulde Medgiften
og hendes Efterladenskaber deles mellem Børnene af begge Ægieskaber.
Prinsessen skulde ikke være forpliglet til at betale noget af Kurprinsens
Gæld, hvad enten den var gjort før eller efter Ægteskabet. Mulige For
skud eller Laan til ham skulde betales tilbage. Hvis del var muligt,
skulde de danske Kommissærer faa det ordnet saaledes, at Prinsessen fik
Titel af Deres Højhed og Rang over hendes Gemal 1.
Forhandlingerne tog deres Begyndelse den 22. Sept. i den store
Raadssiue paa Københavns Slot. Fra sachsisk Side forles de af Præsi
dent i del øverste Konsistorium Friherre Carl v. Friesen, Kurprinsens
Hofrnester Hans Henrik v. Lehsten og Gehejmekammersekretær Gabriel
’ 0lf)L Der °Pst°d som sædvanlig straks nogen Uenighed om Fuldmag
1 Instruks as/9 1663 (Orig.). (T. K. U. A, Kgl. Ægteskabssager),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
