Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 1663. 10. Okt. Nr. 30.
ligt A f kald og en sig dertil sluttende Deklaration. Han forelagde Sagen
for Statholder Frederik Åhlefeldt, der siden konfererede med de kursach
siske Kommissærer derom og erklærede , at det var en ren Fejltagelse, at
denne Artikel ikke var blevet slettet i dei forrige Udkast. De Kursach
siske hcevdede, at det ikke var nogen Fejltagelse. Der var i den sidste
Konference ikke talt noget om at slette Artiklen. De Kursachsiske havde
tilmed spurgt, om der ellers var noget at cendre, hvorfil de kongelige
havde svaret nej. Frederik Åhlefeldt bestred bestemt Rigtigheden heraf
og forlangte, at Artiklen skulde gaa ud, hvorefter de Kursachsiske erklæ
rede, al de saa hellere vilde lade denne Artikel helt falde, da de ingen
Instruks havde derom.
1 en ny Konference den 6. Okt. erklærede de kongelige Kommissæ
rer, at Kong Frederik III fandt det meget mærkeligt, at de Kursachsiske
ikke skulde være instruerede om et saa vigtigt Punkt som Arveafkaldet,
da det jo altid var Grundlaget for en saadan Ægteskabsforhandling.
Han havde ikke paa nogen Maade til Hensigt at præjudicere sin Datter,
men da man aldrig kunde vide, hvad der kunde hænde, havde han ladet
opsætte Udkast til et Årveafkald. For at forekomme al Vidtløfiighed,
vilde han nu overlevere de Kursachsiske en nærmere Deklaration herom.
De kursachsiske Kommissærer fremlagde derefler en Kopi af deres In
struks angaaende dette Punkt, gaaende ud paa, at da Arveregeringen nu
var indføri i Danmark og Prinsesse Anna Sofie derefler vilde være den
naturlige Successor, Iwis den mandlige Linje skulde uddø, gik Kurfyrsten
ud fra, at der ikke vilde blive stillet Krav om et Årveafkald, men skulde
det mod Forventning ske, skulde de med Beskedenhed afslaa det og sørge
for, at Prinsessens eventuelle Succession ikke blev præjudiceret. Da Kom
missærerne imidlertid maalte indrømme, at Kongen havde fri Disposi
tionsrel, og de ikke nærede Tvivl om, at Kongen ikke vilde præjudicere
sin Dalters Ret, havde de dog indladt sig paa Forhandling om dette
Punkt. De kongelige Kommissærer svarede, at Kurfyrsten som fremmed
ikke kunde være helt nøje underretiet om den forandrede Regering.
Stænderne i Danmark havde overladt Kongen den absolute Suuerænitet
paa Grund af den Skade, han havde lidt under Krigen, og Kongens
sidste Vilje var derfor en Lex regia for Successionen, og al fremtidig
Succession kunde ikke bero paa andet Fundament end paa hans Disposi
tion som førsle Erhverver. De Kursachsiske erklærede, at de ogsaa kun
i al Almindelighed havde berørt denne Sag. Det var ikke deres Mening
al ville trænge ind i Statens Hemmeligheder. De vilde kun vide, hvad
Prinsessen og hendes Descendenier i paakommende Tilfælde kunde vente
sig. De kongelige erklærede da tilsidsl, ai skønt Kongen egentlig ikke
havde ment at kunne lade den officielle Forlovelse finde Sted, før der var
givet Årveafkald, vilde han dog, da de Kursachsiske af Mangel paa In
struks ikke kunde gaa ind paa et saadant, i Guds Navn nu lade For
lovelsen finde Sted, men ved den Deklaration, som han vilde udsiede,
vilde han stille Arveafkaldet som en Beiingelse sine qua non. Forlovelsen
var altsaa beiingelsesvis, og Kongen forbeholdt sig Ret til senere at for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
