Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 1664, 29. Juli. Nr. 31.
der fandt en ret gunstig Modtagelse ved Kejserhoffei, gjorde dog tilsidst
baade Grev Anion Giinther og Kongen og Hertugen belænkelige. Kongen
og Hertugen havde nok ved Rensborgtraktaten paatagct sig at hævde og
forsvare Traktaten mod alle Krav fra anden Side og sikre Grev Anton
Gunlhers Allodialarvinger det, som var lovet dem i Traktaten, men Gre
ven følte sig dog ikke hell beroligei derved. I Aug. 1661 henvendte han
sig til Kongen og Hertugen og bad dem meddele ham, hvorledes de mente
at kunne afvise Sønderborgernes Fordringer. Han tvivlede ikke om, at
Kongen og Hertugen vilde holde deres Løfter, men da Sagen var af saa
stor Betydning baade for dem med Hensyn til Lenet og for ham med
Hensyn til Allodialgodset, ønskede han nærmere Oplysninger, for al han
kunde indrette sig derefter1.
Der afholdtes i den Anledning en Konference i Rensborg i de første
Dage af Febr. 1662 mellem Kaj Ahlefeldl og Dr. Konrad Hesse fra Kon
gens, Ditlev Ahlefeldl og Dr. Andreas Cramer fra Herlugens og Sebastian
Friederich v. Kotteritz og Vilhelm v. Heespen fra Grev Anton Gunthers
Side. De oldenborgske Raader anmodede om at faa Meddelelse om de
Dokumenier, hvormed Kongen og Hertugen vilde afvise Sønderborgernes
Krav, og om at faa en stcerkere Eviction, da det kunde befrygtes, at Kej
seren vilde kassere baade Rensborgtraktalen og den tidligere kejserlige
Konfirmation af denne. Fra kongelig og gotlorpsk Side stilled.es Fordring
om, at Grev Anton Gunther na skulde gaa ind paa at lade Kongen og
Hertugen faa Evenlualhylding i Grevskaberne, da dei var den bedste
Maade at imødegaa Sønderborgernes Krav paa. De oldenborgske Repræ
senlanter holdt dog stadig paa, at det ikke alene var ganske overftødigt,
men ogsaa let kunde give Anledning til Stridigheder, da Hyldingen ikke,
som de kongelige og hertugelige mente, kunde holdes hemmelig. An
gaaende det Retsgrandlag, hvorpaa man skulde stille sig, var de konge
lige og hertugelige Reprcesentanter, saaledes som en mellem dem i For
vejen ført Forhandling havde vist, ikke helt enige, idet Gottorperne væ
senilig vilde støtte sig paa, al Oldenborg skulde været et nyt, først 1531
stiftet Len, medens de kongelige Raader ikke mente, at en saadan Paa
stand vilde kunne bevises eller kunne afgive et tilstrækkelig sikkert Rets
grundlag. Man svarede derfor Oldenborgerne, at der endna ikke kunde
gives nogen bestemt Oplysning om Retsgrandlaget, da de Akter, hvorpaa
den retslige Framstilling af Kongens og Herlugens Rei overfor Sønder
borgerne skulde støtte sig, laa spredt i København, Gliickstadi og Gottorp.
Grev Anion Giinther kunde dog være ganske rolig. Kongen og Hertugen
vilde i enhver Henseende opfylde de af dem i Rensborgtraktalen givne
Løfter med Hensyn til Eviclionen og var, da de var fast forbundne med.
hinanden, ogsaa i Stand til at sikre Greven og hans Allodialarvinger
Ant. Gunther t. Fr. III og Chr. Albrecht 18/s 1661 (Oldenborg A I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
