Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 31. 1664. 29. Juli, 577
mod alle Fordringer. Give en siærkere Forsikring kunde de dog ikke
godt gøre nu, da del kunde se ud, som om der næredes Tuivl om deres
Evne eller Vilje til at holde deres tidligere Løfte. Mødei endte med, al
alle Parter lovede at referere de gensidige Ønsker for deres Herrer 1.
De kongelige og gotlorpske Raader konfererede i den følgende Tid
ftere Gange angaaende Spørgsmaalet om Oldenborgs Egenskab af ngt
Len og det Retsstandpunkt, hvorpaa man skulde stille sig, men kom dog
stadig iilbage til, ai det bedste og sikresle Middel til at sikre sig Succes
sionen var at faa EventualhgIding i Grevskaberne, hvorfor man paa en
hver Maade maatte søge at bevæge Grev Anton Giinther til at gaa ind
paa en saadan. Paa Omslaget i Kiel i Jan. 1663 blev de kongelige og
gotlorpske Raader enige om at anbefale Kongen og Hertugen at sende
Gesandier til Oldenborg for at forhandle derom, saa havde de Greven til
Stede og de oldenborgske Raader kunde ikke undskglde sig med Man
gel paa Instruks 2. I Juni 1663 sendtes da ogsaa Dr. Konrad Hesse som
kongelig og Dr. Andreas Cramer som gottorpsk Repræsentant til Olden
borg. De skulde fra de oldenborgske Arkiver fremskaffe en Rcekke Arki
valier til Afvisning af Sønderborgernes Krav, særlig Beviser for, at Ol
denborg før 1531 havde været et Allodium og først da var blevet ei Len.
Tillige skulde de forsikre Greven om, at Sønderborgernes Krav var ube
grundede. Han behøvede derfor ikke at frggte noget, hverken fra Kejse
ien eller fra Rigshofraadet, men skulde nogen ville forsøge noget mod
ham, havde Kongen og Hertugen Magf nok til at afværge saadant og
hævde Rensborgtraktaten mod enhver. De haabede, at Grev Anton Gun
ther til Gengæld nu vilde lade dem faa den saa ofte begærede Eventual
hglding mod en bindende Reversal fra deres Side om, ai Hgldingen ikke
i nogen Maade skulde præjudicere hans Regeringsmyndighed. Alle deres
Forestillinger hjalp dog ikke noget. Anton Gunlher henvisie Ul, at da
baade Sønderborgerne og Biskoppen af Munster gjorde Fordring paa
Grevskaberne og havde anlagt Proces, maatte man regne med, at de vilde
nedlægge Protest mod Hyldingen, medens Processen endnu verserede.
Man kunde ogsaa risikere, at Kejseren løste Undersaatterne fra deres
Hyldingsed eller tog Landet i Sekvestration, ja man maatte endog være
forberedt paa Haandgribeligheder 3.
1 Protokol over Forhandl. (Reger.kanc. i Gliickst., Oldenborg og Delmen
horst 23. Nr. 117), 2De gluckst. Raader t. Fr. III 2l/s 1662; Protok, ov.
Forhandl. i Kiel 17/i 1663 (Reger.kanc. i Gluckst., Oldenb. og Delmenhorst 23.
Nr. 122 og 133). 0 Instruks for Cramer og Hesse 27/s 1663; Relat. fra
Cramer 3% 1663 (Gott, Arch. Fase, 189). Memorial fra Hesse og Cramer 15/ø;
Grev Ant. Gunthers Resol. derpaa 16/6 1663 (Reger.kanc. i Gliickst., Oldenb. og
Delmenh. 23, Nr. 138 og 139), Relat. fra Hesse 22/s, 8/e, 28/e 1663 (Oldenborg
A II. Akt, vedr. Eventualhyld.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
