Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 5
1665. 29. April.
bad ham om, hvis det siden kom til en ny Traktat mellem England og
Nederlandene, da at optage Danmark deri og sorge for, at de danske
Krav i Guinea hlev opfgldte, tog Karl II deraf Anledning til i August
1664- at sende Gilberi Talbot som Gesandt til Danmark for at faa af
sluttet en ng Alliance- og Handelstraklat. Samtidig sendtes Henrg Co
ventry til Sverrig for ogsaa at faa denne Magt med i Alliancen 1.
Talbot kom til København i Sept. 1664 og henvendte sig straks til
Hannibal Sehested og anmodede om hans Støtte. Sehested lovede ogsaa
at skaffe Talbot en privat Audiens, da man maatte undgaa at give den
nederlandske Resident Anledning til Mistanke, men lod dog straks for
stua, at den danske Konge meget nødig vilde træde aabenlysi op mod
Nederlandene- da han ikke havde nogen rigtig Sikkerhed for, at England
ikke sluttede Fred med Nederlandene og lod Danmark i Stikken. Talbot
henvisie i den Henseende til Art. 4 i Traktaten af 1661, der jo sikrede
Danmark Englands Understøttelse i Tilfælde af Angreb.
Den 24. Sept. havde Talbot en privat Audiens hos Frederik III, hvor
foraden Kongen kun Feltherren Hans Schack, Hannibal Sehested, Kansler
Peder Reedtz og Kristoffer Gabel var til Stede. Talbot foreslog her en
hemmelig Traktat mellem Danmark og England til Hævdelse af Hande
lens Fiihed, da det gjaldt om at bekæmpe Nederlandene, hvis Politik gik
ud paa at bemægtige sig al Handel. Den republikanske Forfatning i
Nederlandene var ogsaa uforenelig med ethvert Monarki. Hvad Hjælp
Danmark kunde vente sig fra Nederlandene, havde det nylig sei Bevis
paa. Hvis det kom til Krig mellem England og Nederlandene, vilde disse
sidste, der ingen rigtige Havne havde, heller ikke kunne holde Søen.
Sluttede Danmark sig derimod Ul England, vilde den engelske Konge,
hvis Danmark kom i Krig med Nederlandene, optage det i Freden med
saa store Fordele, som det ikke kunde opnaa andensteds. Kom det ikke
Ul Krig, vilde man alligevel i Fællesskab kunne underminere Nederlan
denes Magtslilling og efterhaanden drage Handelen ud af deres Hænder.
Der skulde Ul den Ende etableres et nærmere Handelssamkvem mellem
de to Lande med Frihavne i begge Riger for den anden Part, Yarmouth
ellei Harwich i England, København i Danmark og Bergen eller en an
den Havn i Norge. Havnene i England skulde kun være for Varer fra
Ostersøen og Norge; de danske og norske Undersaatter skulde her nyde
rihedei fi emfoi alle andre. Danmark skulde hvert Aar til den gældende
Pris lade England have Forkøbsret til en bestemt Mængde Træ fra Norge
til Master etc., endvidere til Kobber og Jærn. Den engelske Konge vilde
i engæld unde Danmark en lignende Begunstigelse med Hensyn til
engelske ai er, naar de danske Kommissærer vilde udtcde sig nærmere
om deres Ønsker i saa Henseende. De engelske Skibe, der sejlede Ul
Fr. Ill t. Karl II 19/b, egenh. Haandskr. 21/s 1664 (Ausl. Kone.). Karl IFs
Kred. f, Talbot 4/s 1664, (Engl. A. II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
