Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 1665. 29. April. Nr. 1.
Ug Sum den danske Konge ønskede for Toldophævelsen og for ai kalde
sine Sofolk tilbage fra nederlandsk Tjenesie, da han jo saa seiv skulde
underhalde dem, ligesaa hvormange Orlogsskibe Danmark vilde stille Ul
Forsvar mod Fjenden, og hvilke Handelsprivilegier de engelske Kobmænd
kunde vente i Sundet, hvis den engelske Konge forlagde Handelen paa
Arkangelsk til Øslersøen; da det vilde koste en hel Del og den danske
Konge vilde faa stor Fordel deraf, var det ikke mere end rimeligt, at
England ogsaa profiterede noget derved. Ligeledes ønskede han at vide,
hvilke Hindringer der var for en Forening med Sverrig. Kongen af
England vilde ikke love Sverrig noget, som kunde være Ul Skade for
Danmark, og ’ han vilde ikke slutte noget med Sverrig iulen i Forvejen
at meddele den danske Konge dei, saa denne kunde gøre Indvendinger.
Den 9. Dec. svaredes herpaa fra dansk Side 1, at man nok kunde
have nogen Belænkelighed ved at udtale sig nærmere, førend Kongen af
England havde erklæret sig paa det første Svar til lalbot, men da Cai
lisles Memoire kun sigtede til at framskynde Forhandlingerne, vilde man
dog gøre det. Efter at have undersøgt Toldregistrene, mente man ikke
al kunne forlange mindre end 120,000 Rdlr. om Åaret for at fritage
Englcenderne for Told,den ene Halvdel at betale i Eegyndelsen af Aai et,
den anden Halvdel 6 Maaneder efter. Den Sum, som Kongen maaite
forlange til Underhold af de Sofolk, han kaldte hjem, kunde ikke bestemt
angives, da man ikke vidste, hvormange der var ude og hvormange dei
kom hjem. Uden Hensyn hertil maaite Kongen ogsaa seiv underhalde
et betydeligt Anlal Sofolk til de Skibe, han skulde udruste, til en 20 Skibe
c. 5000 Mand, og maaske skulde han udruste 30 Skibe. Hertil maaite
den danske Konge have mindst 25,000 Rdlr. om Maaneden, at regne fra
1. Jan. 1665 og med 6 Maaneders Forskud. Da Talbot havde erklæret,
at England ikke paa denne Aarsiid kunde sende de begærede 20 Orlogs
skibe, ønskede man, at England sendte mindst 12 mellemstore Skibe.
Man vilde sende en Officer over for at føre dem til Norge under dansk
Flag. Angaaende Projektet om at forlcegge den engelske Handel fraAi
kangelsk til Sundet kunde Kongen først erklære sig, naar han fik de Be
iingelser at vide, hvorpaa England vilde slutte Overenskomst med Svei iig
herom, men han vilde i paakommende Tilfælde gøre all hvad han kunde
for at begunstige den engelske Konges Undersaatter. Danmark hamle
ikke noget imod at slutte en særskilt Overenskomst med Sverrig, særlig
hvis det kunde ske ved Kongen af Englands Mellemkomst. Alliancen
mellem Danmark, Sverrig og England kunde sikkert lettest sluttes, hvis
man kunde faa Sverrig til ai opgive Foldfriheden i Øresund og svare
den Toldafgift, som Nederlænderne svarede i 16J2. Vilde Sverrig ikke
gaa ind herpaa, kunde der være Tale om at give Sverrig et Ækvivalent
for at opgive Toldfriheden. Opgav Sverrig sin Toldfrihed i Øresund,
1 Engl. Acta S. 18 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
