Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 1665. 29. April. Nr. 1.
Kongen vilde ikke tilforordne ham en anden. Frankrig havde ikke segl
al hindre Forhandlingerne, og man vilde heller ikke lade sig lede af
Frankrig. I en senere Audiens hos Kongen fik Talbot ogsaa Lefle om}
ai Kongen vilde slutle en lignende Ålliance med England, som Sverrig
vilde slutte, men der skulde dog optages en Klavsul om, at nan ikke
skulde være forpligtet til at gaa fjendiligi til Værks mod Nederlandene,
medmindre disse gav ham gyldig Grund dertil 1. Det eneste, lalbot fore
lebig opnaaede, var, at Kong Frederik III 21. Febr. 1665 udstedte en
Plakat\ hvorved det paalagdes alle danske Undersaaiter, der tjente i
fremmede Lande, at begive sig hjem, hvilket ramte Nederlandene særlig
stærkt, da der tjente mange danske og norske Sømænd paa den neder
landske Flaade.
Imidlertid var Coventry kommen til Ende med sine Forhandlinger
i Stockholm. Den 1. Marts havde han sluttet en defensiv Traktat med
Sverrig paa 10 Aar, hvorefter begge Magter skulde understøtte hinanden
med 4-000 Mand Fodfolk eller et iilsvarende Pengebeløb i Tilfælde af Ån
greb. Traktaten angik dog kun Østersøen, Sundet og Nordsøen. End
videre lovede Karl II ai ville erklære den af de nordiske Magler,der brød
Københavnerfreden, Krig. 10. Marts indgav Talbot da en ny Memorial’-’,
hvori han meddelte, at Traktaten mellem England og Sverrig nu var
sluttet, og at det syntes, at Sverrig havde Lyst til at slutte en nærmere
Ålliance med Danmark. Han anmodede derfor om, at Forhandlingerne
om Handelstraktaten nu endelig maatte blive bragl til Afslutning, da der
var debatteret nok om den, og at man derefter gik over Ul al forhandle
om Alliancetraktaten. For at lette Forhandlingerne om denne, erklærede
Talbot, at den engelske Konge seiv, som man fra dansk Side havde kræ
net, vilde give en tilfredsstillende Forklaring angaaende Meningen med
og ’ Rækkevidden af den Garanti, som England havde givet Sverrig for
Københavnerfreden. Det var heller ikke den engelske Konges Mening at
ville drage Danmark ind i nogen Krig, naar Danmark ikke mente, at
det var i dets egen Interesse. England vilde sikre Danmark overfor Sver
rig ved en Traktat og overfor Nederlandene med væbnet Magt. Saasnart
Vandet blev aabent, skulde der derfor, fuldstændig paa Englands Bekost
ning, blive sendt en stor engelsk Flaade til Danmarks Beskyttelse, og
denne Flaade skulde blive her, saalænge Frederik III ønskede det. Den
engelske Konge vilde endvidere forpligte sig til ikke at slutte nogen Fred
med Nederlandene uden at optage Danmark deri og faa Nederlandene
Ul at opgive alle de haarde Betingelser, som de i de sidste Krige havde
paalagt Danmark.
Trods disse Løfter var den danske Regering dog stadig megel be
tænkelig ved at indlade sig paa en Alliancetraktat med England, først
og fremmest fordi man endnu ikke vidsle, hvorledes Sverrig vilde stille
1 Decker, anf. St. II. 353 ff. 2 Sj. Reg. 3 Engl. Acta S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
