Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Nr. 1.
1665. 29. April.
ves Handelsiraktaten (A). Hertil slattede sig en, den 3. Maj underskreven
hemmelig Separaiartikel (B), indeholdende Bestemmelser om den Hjælp,som
Kongen af England skulde gde Danmark, hvis nogen paa Grand af den
slattede Handelstraktat skålde ville foralæmpe eller angribe delte Land
eller kræue de samme eller større Rettigheder af Danmark end dem, der
ved Traktaten var indrømmede England, og tillige en Forpligtelse fra
Kongen af Englands Side til ikke at slutte Fred med Generalstaterne,
førend Danmarks Slridigheder med disse var faldstændig bilagte til Dan
marks Tilfredshed og de Toldretligheder, som Nederlænderne havde til
taget sig, var bragle tilbage til deres gamle Standpunkt. Handelsiraktaten
og den dertil horende hemmelige Artikel sendtes derefter til England til
Ralifikation.
Da Karl II i en Skrivelse højtidelig havde forsikret Frederik III om
sin Oprigtighed og Velvilje mod Danmark og erklæret, at den Garanti
for Københavnerfreden, som dei af Hensyn til Alliancen med Sverrig
havde været nødvendigt at give dette Land, ikke skiude komme til at
skade Danmark, og at den Traktat, som England stod i Begreb med at
slutte med Sverrig, heller ikke skulde komme til at indeholde noget, dei
kunde være til Skade for Danmark, erklærede Frederik III sig tilfreds,
hvad Garantien angik. Han vilde ogsaa stole paa Karl ITs Løfter med
Hensyn til Traktaten med Sverrig og derfor ikke fæste Lid til de Rygter,
der gik om, at Traktaten indeholdt mere, end der var kommet til hans
Kundskab 1.
Man skulde nu til at tage fat paa Forhandlingerne om den nærmere
Alliance, der hidtil havde ligget stille. Talbot nwdle dog her en slærk
Kølighed fra dansk Side. Fra Nederlandene var i de første Dage af Maj
kommet en overordentlig Gesandt, Godert Adrian Baron af Reede, Herre
til Amerongen, for at faa en Opgørelse i Stand af det finansielle Mellem
værende mellem Nederlandene og Danmark og faa Danmark til at yde
Nederlandene den traklatmæssige Hjælp i Krigen mod England. Den
franske Resident støitede stærkt Amerongen, og i Paris trængte man og
saa ind paa Danmark for at formaa det til ikke al svigte Nederlandene.
Nogen synderlig venlig Stemning mod Nederlandene herskede der, som
tidligere nævnt, ikke i de danske Regeringskredse, særlig var Hanmbal
Sehested nu som før Nederlandenes svorne Modstander, og del viste sig
ogsaa snart, at Amerongen ikke var forsynet med en saadan Instruks, at
han kunde tilfredsstille de danske Pengekrav ved Opgørelsen. Alligevel
vilde den danske Regering meget nødig gaa med til noget, der kunde
medføre et aabent Brud med Nederlandene, dels paa Grand af den endnu
eksisterende Alliance med dette Land — Frederik III erklærede stadig, at
han ikke uden given Anledning fra Nederlandenes Side kunde begynde
i Karl II t. Fr. III 17/» 1665; Fr, III t. Karl II 1SA 1665 (Engl. Acta S
50, 52).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
