Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 1665. 29. April. Nr. 1.
derlag, og søge at formaa Sverrig til at gaa med til Fordringen om, at
Nederlænderne i Sundet skulde betale samme Told som i 164-2, medens
Englænderne skulde være fri derfor. Fra dansk Side foreslog man en
Åfløsning af de Engelskes Told i Øresund for en aarlig Sum af 120,000
Rdlr., dog skulde der fremvises Certifikats og Bevis for, at Skib og Varer
udelukkende tilhørte engelske Undersaatter. Denne Artikel vilde Talbot
dog ikke gaa ind paa, men skulde det vise sig, at Udrustningen af den
danske Flaade slødte paa pekuniære Vanskeligheder, vilde den engelske
Konge betale Danmark 200,000 Rdlr. i Løbet af 2 Maaneder, mod at de
engelske Købmænd i 2 Aar efter Fredslutningen med Nederlandene blev
fri for al betale nogen Told. Hvis det blev nødvendigt, vilde Kongen af
England yde den samme Hjælp en Gang til mod Fritagelse for Told i
gderligere 2 Aar. Fra dansk Side fordredes gderligere, al Kongen af
England skulde love aldrig al give Hertugen af Gotiorp den af denne
krævede Garanti for hans Suverænitet, medmindre Hertugen opgav det
af ham med Sverrig slutlede Forbund og lovede aldrig al slutte noget
Forbund med nogen Stat uden den danske Konges Samtykke, ligeledes,
at England ikke paa nogen Maade maatte støtte Sverrigs Planer mod
Bremen, men efter Evne søge at hindre dem. Angaaende del første
Spørgsmaal vilde Talbot dog kun love, at den engelske Konge vilde gøre,
hvad der syntes ham relfærdigt og venskabeligt, og angaaende det andet,
al England vitde fraraade Sverrig at angribe Bremen, men ikke kunde
træde op mod Sverrig, hvis det angreb Byen. Et fra dansk Side stillet
Forslag om, at den danske Konges Undersaatter skulde have Tilladelse
til at sende Fiskerfartøjer til den engelske, skotske og irske Kyst afvistes
af Talbot, medmindre den engelske Konges Undersaatter til Gengæld fik
fri Handel paa Island og andre Nationer udelukkedes derfrå. Da der i
Art. 3 i Traktaten af 13. Febr. 1661 stod, at den ene Part ikke maatte
hjælpe den anden Parts Fjender med Tilførsel, forlangte de Danske, al
Tilførsel (y>commealus«-) ikke skulde forstaas om Levnedsmidler, som det
derfor skulde være den danske Konges Undersaatter lilladl at føre til
alle Steder, der ikke var belejrede af Kongen af Englands Tropper. Dette
afvistes af Talbot med, at han intet Mandat havde til at gaa ind paa en
saadan Fortolkning.
Den 27. Juni overgaves et nyt UdkasU af de danske Kommissærer,
Sehested og Gabel, ændret efter Talbots Modbemærkninger. Kongen af
Danmark forpligtede sig herved til at liltræde det mellem England og
Sverrig slutlede Forbund til Forsvar for Handelens og Sejladsens Frihed,
opgive sit nuværende Forbund med Nederlandene og overfor disse for
svare Handelens Frihed med de Kræfter, som hans Lands Tilstand tillod,
dog alt paa følgende Belingelser: 1. Forbundet maatte hverken direkte
eller indirekte krænke hans Rettigheder og Prærogativer eller hans Alli
1 Engl. Acta S. 94 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
