Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
1665. 29. April.
Nr. 1.
mark havde erklæret sig for nogen af Parterne, kunde del heller ikke
vente noget af nogen 1.
Der sgnles dog nu at skulle indtræde Begivenheder, der af sig seiv
vilde føre Danmark over paa engelsk Side. I England var Karl II og
Lord Arlington med sior Iver gaaet ind paa Planen om et Overfald paa
den nederlandske Ostindieflaade, og Talbot havde 10. Juli modlaget Ordre
iil ved alle mulige Midler at fremme denne store Sag 2. Omkring den
20. Juli kom der Efterretning iil København om, at Admiral Rugler om
faa Dage vilde komme til Bergen med en 60 rigt ladede Handelsskibe,
der foreløbig vilde søge Tilflugt der. Der maatte nu skrides til Udførelse
af Planen. Man var naturligvis i København stadig noget belænkelig
ved Foretagendet, da Affæren jo, hvis dens rette Forhold blev bekendt,
vilde stille den danske Rcgering i en alt andet end ftatterende Belysning
og nødvendigvis medføre et aabenl Brud med Nederlandene og muligvis
ogsaa med Frankrig. Særlig Frederik III seiv var meget urolig, da han
mente, at det hele maaske kun var et Paafund af Talbot for at bringe
Danmark i aabenlys Kamp med Nederlandene. Man vilde derfor fra
dansk Side ikke alene ikke give noget skriflligt fra sig, der siden kunde
kompromittere den danske Regering, men ogsaa paa enhver Maade af
lede Mistanken om Meddelagtighed fra sig. I en Konference mellem Tal
bot og de danske Kommissærer anmodede Talbot om, at England maatte
faa samme Ret, som Nederlænderne havde, til at føre tagne Priser iil den
danske Konges Havne, da dejo ogsaa var Kongens Forbundsfæller. Frederik
III erklærede 18. Juli, at han nok kunde gaa ind derpaa, men dog kun
paa den udtrykkelige Betingelse, at hverken den engelske Konges Krigs
skibe eller de Skibe, der havde Kommission af ham, maatte angribe eller
beskadige noget Skib, som fandtes i Havnen, seiv om dei tilhørte Kongen
af Englands Fjender. Herom vilde Kongen have en positiv Erklæring
af Talbot. Denne gav da ogsaa den 20. Juli en Erklæring, hvori han
udtalte, at han absolut ikke forstod, hvorledes den danske Konge kunde
komme med et saa Udet venskabeligt og om Mistanke vidnende Forlan
gende, som om den engelske Konge nogensinde skulde ville iillade sine
Krigsskibe et foretage en saadan Handling, der jo i høj Grad vilde
krænke den danske Konges Suveræniiel. Skønt han derfor egentlig kunde
have Grund til at nægte en saa unødvendig Forsikring, vilde han dog
erklære, at den engelske Konge havde givet stræng Ordre til alle sine
Skibskaptejner om at vise al Respekt for alle Fyrsters og særlig Kongen
af Danmarks Havne og Slotte. Han mente det dog rigtigl, at Kongen
tog det samme Løfte af den hollandske Minister3. Alt var nu lagt saa
ledes til Rette, at man fra begge Sider kunde skyde Skylden over paa de
engelske Søofficerer, der ved Overfaldet havde handlet mod deres Ordrer,
1 Engl. Acta S. 92.
S. 74 ff.
2 Decker, anf. St. II. 420. 3 Engl. Acta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
