Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 1665. 29. April. Nr. 1.
skulde slnlte ei defensivt og offensivt Forbund Ul Krigens Førelse mod
Nederlandene, og Danmark skulde ophæve alle Traktater med disse og
love ikke at slutte Fred uden med Kongen af Englands Samtykke. Affæ
ren i Bergen skulde være en fuldstændig glemt Sag paa begge Sider.
Begge Parter skulde forsvare deres Lande og Rettigheder og Handelens
Frihed med al deres Kraft. Hvis Nederlandene truede Øresund eller no
gen af Kongen af Danmarks Floder og Havne med saa stor en Flaade,
at Danmark alene ikke kunde modstaa den, skulde Kongen af England
saa hurtig som muligt sende Kongen af Danmark sin Flaade til Hjælp,
hvis ikke Vinden og Havet hindrede det. Hvis det stod den danske Konge
klart, at det vilde være i begge Parlers Interesse, skulde han lade sin
Flaade udrusle og forene sig med den engelske. Al Handel med Neder
landene skulde være forbudt begge Kongers Undersaatter, og hvis nogen
af Kongen af Danmarks Undersaatter blev fundei tjenende paa Fjendens
Skibe, skulde de straffes med Døden. Begge Parlers Krigs- og Handels
skibe maatte frit gaa ind i hinandens Havne og blive dér. Trafde fjendt
lige Skibe dér, maatte de angribe disse, hvis de ikke allerede var i den
anden Parts Magt, og faa Andel i Byttet. Til Udrusining af den danske
Flaade vilde Kongen af England laane Danmark 4-0,000 Pd. og Ammu
nition for 10,000 Pd. De engelske Handelsskibe, der i Øresund skulde
fortoldes efter den nederlandske Toldtarif, skulde være fri for at betale
Told, indtil de 50,000 Pd. var betalt tilbage.
Sehested og Gabel erklærede straks, at de ikke kunde udtale sig med
nogen Bestemthed om de fra engelsk Side opstillede Artikler, førend disse
var blevne forelagte for Kongen, men nogle foreløbige Bemærkninger
kunde de straks gøre. En Forudsætning for, at Danmark kunde indgaa
paa det foreslaaede Forbund var, at det blev fuldstændig sikret mod
Sverrig. Man maatte derfor forlange en formelig Erklæring fra dette
Rige om, al det, saalænge Krigen mod Nederlandene varede, ikke vilde
skille sig fra England og Danmark. Den danske Konge vilde saa afgive
en lignende Erklæring om ikke at ville skille sig fra England og Sver
rig. De engelske Gesandten mente, at Danmark var sikret nok ved den
i Traktaten mellem England og Sverrig i Art. 5 indeholdte Bestemmelse
om, at ingen af Panterne maatte slutte Fred med Nederlandene uden den
anden Parts Samtykke. Sehested og Gabel hævdede dog, at Kongen af
Danmark ikke paa nogen Maade kunde indlade sig paa nogen Aktion
uden al have betrgggende Sikkerhed for ikke at blive angrebet af Sver
rig. Talbot mente da, at man kunde slutte her under det Forbehold, at
Traktaten ingen Virkning skulde have, hvis man ikke blev enig med
Sverrig om en Alliance mellem alle tre Magter. De engelske Gesandter
forlangte dog en hurtig Afgørelse, da Clifford ellers maatte erklære sig
utilfredsstillet og refse til Sverrig.
Kong Frederik III var meget utilpas ved de engelske Gesandters
noget bydende Optræden og refste, for foreløbig at undgaa at give et af
gørende Svar, til Frederiksborg sammen med Hannibal Sehested. De en
gelske Gesandter var stærkt utilfredse med Udsættelsen, saa meget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
