Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 1666. 1 ./ll. Febr. Nr. 3.
Et andet Stridspunkt var Handelen paa Guineakysien. Rostockeren
Henrik Carlof, der en Tid havde været Guvernør over del svensk-afri
kanske Kompagnis Besiddelser paa Guineakysien, var i 1656 bleven uenig
med Kompagniet og var senere gaaet i dansk Tjenesle. Den 1. Aug. 1657
gav Frederik III ham Kaperbrev,og i Dec.1657 sejlede han paa et dansk
Skib til Guineakysien, hvor han i Jan. 1658 erobrede de svenske Besid
delser, Kastellet Cabo Corso, Forterne Taccarari og Anemabo og Pladsen
Orsu. Senere overdrog han disse Besiddelser til Frederik III, og der op
retledes 1659 et dansk-afrikansk Handelsselskab i Gluckstadt for at drive
Handel paa Guineakysien. Carlof seiv havde allerede i Febr. 1658 for
ladt Guinea, hvor han havde indsat en Samuel Smidt til Kommandant.
Denne overdrog allerede 1659 Cabo Corso og Forterne til det hollandsk
veslindiske Kompagni, der havde bestukkel ham. Da det dansk-afrikanske
Kompagnis Skibe kom til Guineakysien, var Besiddelserne i Nederlæn
dernes Hænder, men det danske Selskab erhvervede saa el Par andre
Pladser paa Kysten, hvor det anlagde Forterne Frederiksborg og Chri
stiansborg. Del svenske Kompagni kom en ganske kort Tid igen i Be
siddelse af sine gamle Handelspladser, men det varede ikke længe, inden
Nederlænderne paany bemægtigede sig dem 1. Medlem det danske og hol
landske Kompagni kom det til idelige Stridigheder. Det danske Kom
pagni klagede over, at Nederlænderne ikke alene angreb dels Forler og
søgte at holde dets Skibe borte fra Kysten, men endog opbragte Skibene
og gjorde Besætningen paa dem til Fanger. Danmark henvendte sig Ul
Frankrig og England for at faa disse Slater, navnlig England, der ogsaa
gjorde Handelsrelligheder paa Guineakysien gældende, til at støtte sig.
De franske og engelske Gesandter i Haag fik ogsaa Ordre til at støtte
den danske Regerings Klager 2, og Frederik III underrettede 15. Nov. 1663
Generalstaterne om, at Hannibal Sehested vilde komme ttl Haag for at
forhandle derom. Sehested fik dog ikke Tid til at gaa nærmere ind paa
denne Sag. Derimod indgav den danske Resident Peder Charisius i Febr.
1664- en Memorial til Generalstaterne, hvori disse anmodedes om at faa
det hollandsk-vestindiske Kompagni til at lade det dansk-afrikanske Kom
pagni have fri Handel og Sejlads i Frederiksborg, Christiansborg, Cabo
Corso og Orsu paa Guineakysien og give del Erstatning for de tagne Skibe
og Varer og al tilføjet Skade. Kunde man ikke seiv enes, var Danmark
villig til Forhandling under engelsk og fransk Mægling. Da del hol
landske Kompagni i et Indlæg af 21. Jan. 1664 havde fremførl forskel
lige Klager over del danske Kompagni, der efter dets Paastand i Virke
ligheden bestod af Nederlændere, overgav Charisius lillige en længere
Imødegaaelse af disse Klager fra det danske Kompagni i Gluckstadt, hvori
dette hævdede, at dets Medlemmer var Danskere og ikke Nederlændere,
boms Svar derpaa (indlagt i kgl. Befal. 12/a til ham) (Nederl. A II). 1 Svensk
Historiskt Bibl. VI 303—14, 349 ff. Kay Larsen, De Danske i Guinea S. 14 ff.
2 Se ovfr. S. 3 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
