Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 1666. l./ll. Febr. Nr, 3.
derved muligvis at faa Kongen af England til at gaa ind paa rimelige
Vilkaar ved den Mægling, som Frankrig vilde foretage. Paa denne Me
moire svarede den danske Regering forelebig slet ikke. Tværtimod ud
stedte den efier den engelske Gesandt Gilbert Talbots indtrængende An
modning 21. Febr. 1665 en Plakat 1, hvorved det paalagdes alle danske
Undersaatter, som tjenle i fremmede Lande, at vende hjem. Da dette
Paabnd vilde ramme Nederlandene, paa hvis Flaade der tjente mange
danske og norske Sømænd, megel føleligt, indgav le Maire 14. Marts en
Memoire, hvori han beklagede sig stærkt over denne Plakats Udstedelse,
da den stred i høj Grad mod det mellem de to Stater værende nære Ven
skab og ogsaa mod Art. 13 i Traktaten af 29. Sept. 16*9, der udtrykke
lig tilsagde begge Stater fri Hvervning af Soldater og Matroser i hinan
dens Lande. Tillige indgav han en ny Memoire om Ydelse af den skyl
dige Hjælp 2. Ingen af Memoirerne førte dog til noget. Frederik III
svarede 21. Marts, at Art. 13 i Traktaten 16*9 aldeles ikke indeholdt
noget, som kunde forhindre ham i at kalde sine Tolk hjem fra fremmed
Tjenesie, særlig da han seiv havde Brag for dem; det vilde ogsaa være
en Indskrænkning af hans Suverænitel. Hvad Anmodningen om Hjælpen
angik, havde han forstaaet le Maire saaledes, at denne egentlig ikke ven
tede Svar fra dansk Side, førend man havde faaet Efterretning om, hvor
ledes Frankrig vilde stille sig. Da le Maire desuden havde meddelt, at
v. Åmerongen snart vilde komme som overordentlig Gesandt, var det
bedst at opsætte det hele til hans Ånkomst 3.
Resident le Maire, der efier sin Tilbagekomsl snart havde mærket,
at han næppe vilde kanne adrelte noget, særlig beklagede han sig over
Hannibal Sehesteds Uvilje mod Nederlandene 4, havde drevet stærkt paa
Afsendelsen af en overordentlig Gesandt. I April 1665 sendies ogsaa
Godert Adrian van Reede, Herre af Åmerongen, til DanmarkHan
skulde give den danske Konge en udførlig Fremslilling af Englands Over
greb mod Nederlandene og paavise, at disse ogsaa vilde komme til at
gaa ud over andre søfarende Nationer, hvilkei den 4. Marts 166o ud
’stedte engelske Plakat noksom viste, Den erklærede alle Skibe, aanset
hvilken Nation de tilhørte, hvori der var nederlandske Varer, og alte
Nationers Varer, indladede i nederlandske Skibe, for god Prise. Kongen
af Danmark barde derfor straks gribe Ul Vaaben mod England for at
forsvare sine Rettigheder, men vilde han mod Forventning ikke gøre det,
skulde Åmerongen erklære, at dei Tilfælde nu var indtraadt, hvor Neder
landene kunde kræve Hjælp af Danmark i Henhold til Traktaterne af
16*9 og 1651. Han skulde ogsaa erklære, ai Generalstaterne var villige
iSi Re 3 . 2Le Maires Mem. u/s, 15/a 1665 (Kopier, Nedeil.
A II) 3 Becker, anf. St. II. 307 f. 4 Becker, anf. St. II. 297. 303 f.
» Kreditiv ’U 1665 (Orig. Holl. A. II). Instruks 7* 1665 (Aitzema, anf. St. XI.
1145—50).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
