Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Nr. 3. 1666. l./ll. Febr.
sig til flere Millioner, Tabet ved Toldmisbrugene i Norge, der ogsaa beløb
sig til flere Millioner, og den Skade, som det hollandsk-vestindiske Kom
pagni havde tilføjet det dansk-afrikanske Kompagni i Gluckstadt\ Disse
Fordringer sendte Amerongen derefter til Haag for at udbede sig nær
mere Instruks derom.
Da Kongen og Hannibal Sehested i en hemmelig Audiens, som Ame
rongen havde haft i Slutningen af Juni, havde talt om en mulig Ud
videlse af de tidligere Traklater og spurgt, om Amerongen var forsynet
med tilstrækkelig Fuldmagt til at forhandle om en saadan, da Danmark
Jo maatte kræve visse Garanlier af Nederlandene, eftersom det ved Af
slutningen af en saadan videregaaende Traktat kunde risikere Angreb
af England og dets Allierede, Sverrig, anmodede Amerongen tillige om
at faa Fuldmagt baade til al afslulte en udvidet Alliance og til at for
handle om en almindelig Likvidalion af Gældsfordringerne2.
Til stor Uro for Amerongen trak det længe ud, inden han fik Svar
fra Generalstaterne. Først i Slutningen af Juli modtog han Generalsta
ternes Resolution af 17. Juli, der i det hele og store afuisie de danske
Gældskrav og ikke gav ham udvidet Fuldmagt. Den 29. Juli indgav
han et udførligt Svar paa de danske Gældskrav og paaviste Urimelig
heden i dem. Ovenikøbet havde de danske Ministre i Haag slel ikke iid
ligere forebragt disse Fordringer i Generalstaternes Forsamling, saa Ge
neralstaterne havde kunnet give Amerongen Instruks om dem. Den J.
Aug. suaredes herpaa fra dansk Side. Ved forskellige Skrivelser og Re
solutioner fra Generalstaterne og forskellige Konferencer med dem kunde
det let bevises, at Kongens Ministre havde forebragt hans Fordringer for
Generalstaterne, hvilket ikke kunde være Amerongen ubekendt, da han
seiv var Medlem af Generalstaternes Forsamling. Kongen maatte fast
holde sine Kravs Berettigelse og anmodede Amerongen om at træde i
Konference med de danske Kommissærer derom, da Kongen ønskede en
almindelig Likvidalion af de gensidige Gældsfordringer saa snart som
muligt*.
Vaklende og ubestemt som den danske Politik i Aarene efter 1660
som Regel var, væsentlig ledet af Ønsket om at slutte Alliancer med saa
mange som muligt og opnaa Subsidier af saa mange som muligt, dog
uden at paatage sig anden Ydelse derfor end ikke at understøtte den
paagældende Magts Fjender, var den i 1665 i usædvanlig Grad vaklende
og tvetydig. Under de parallelt løbende Forhandlinger med de engelske
og nederlandske Gesandler i København gav man begge Parter Forsik
ringer om at ville slutte sig til dem, naar man kunde opnaa den for
nødne Sikkerhed, men trak stadig under allehaande Paaskud den ende
1 Frankr. C. Markus Gjøes Kopibog 1664—65. Fol. 322 f. 2 Becker,
anf. St. II. 309 —12. 3 Dansk Svar t. Amerongen Vs 1665 (Nederl, A. II).
Becker, anf. St. II. 318 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
