Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 1666. l./ll. Febr. Nr. 3.
lige Afgørelse ud. Man vilde i Betraglning af Rigeis Svaghed i Virke
ligheden helst helt holde sig adenfor Striden mellem de to Sømagter, i
alt Fald helst se, til hvilken Side Lgkken vilde vende sig, og hvorledes
Frankrig vilde stille sig, førend man tog en afgørende Beslutning.
Amerongen, der i Beggndelsen havde været ret forhaahningsfuld,
blev i Slutningen af Juli og Beggndelsen af August mere mistrøstig. Som
han skrev hjem til Generalstaterne, var Fordringen om Likvidationen
kun et Paaskud til at nægte at yde Nederlandene den skyldige Hjælp.
Naar dette Spørgsmaal blev bragl i Orden, vilde den danske Regering
sikkert finde paa andre Paaskud 1. Amerongen anede dog da ikke nogel
om, al den danske Regering i Løbet af Juli Maaned var svinget, som
det skulde synes afgørende, over i engelsk Retning ved at slutte Overens
komsten med den engelske Regering om Overfaldet paa den nederlandske
Ostindieflaade i Bergen.
Da Efierretningen om det uheldige Udfald af Affæren i Bergen kom
til København, omkring den 15. Aug., slog Stemningen dog om til Fordel
for Nederlandene. Man begyndte nu at vise Amerongen mere Opmærk
somhed, medens Talbot saa godt som slet ikke mere viste sig ved Hoffet.
Grunden Ul dette Omslag i Stemningen skyldtes dog ikke alene Ærgrel
sen over Uheldet i Bergen, som man tilskrev de engelske Søofficerers
Vægring ved al vente med Angrebet, indtil Klavs Ahlefeldt havde mod
laget de nødvendige Ordrer fra København, men ogsaa i ikke ringe Grad
fransk Paavirkning. Den 21. Juli havde den franske Gesandt Terlon
indgivet en Memoire, hvori han efter Ordre fra Kong Ludvig XIV op
fordrede Danmark til sammen med Sverrig at sende Gesandter til Lon
don for i Forening med den franske Ambassadør at arbejde for en Bi
læggelse af Striden mellem England og Nederlandene, da det ikke var
heldigt, at England kom til at triumfere altfor stærkt over disse. Han
skulde tillige meddele, at den nederlandske Gesandt Konrad v. Beuningen
i Paris bestemt havde erklæret, ai Generalstaterne vilde give Danmark
fald Satisfaktion med Hensyn til Gældsfordringerne. Baade til den danske
Regering og til Amerongen lod Terlon tillige forstaa, at Ludvig XIV ikke
vilde undlade at opfylde sine Forbundspligter mod Nederlandene, saa
fremt hans Mcegling i England ikke førte til nogei. Den danske Rege
ring havde hidtil stillet sig noget skeptisk med Hensyn til, al Frankrig
virkelig vilde hjælpe Nederlandene, og Amerongen troede heller ikke rig
tig paa Terlons Meddelelser til ham, særlig da Terlon ikke vilde give
ham nogen Afskrift åf den Memoire, han havde indgivet til den danske
Regering 2.
Amerongen gjorde sig dog na store Anstrengelser for at udnytte
den gunstigere Stemning mod Nederlandene. Han takkede paa General
staternes Vegne Kong Frederik III for den Hjælp, Klavs Ahlefeldt havde
1 Becker, anf. St. II. 318. 2 Becker, anf. St. II. 312 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
