Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
ydet de nederlandske Skibe i Bergen, og udtalie, at Generalslaterne sik
kert vilde tilfredsstille Kongen, naar denne sendte en Gesandt til Neder
landene for at forhandle derom. Fra dansk Side undlod man heller ikke
at fremhæve, hvor store Værdier man havde reddet for Nederlænderne i
Bergen, saa Generalslaterne kunde have al Grand til at vise sig imøde
kommende overfor Danmark 1. Den danske Regering beslattede da ogsaa
i Tillid til Amerongens Løfter og til Beuningens Forsikringer i Paris at
sende Hannibal Sehested til England for at deltage i den franske Mæg-
Ung og ligeledes at sende en Gesandt til Nederlandene for at kræve et
kategorisk Svar angaaende Likvidationen af Gældsfordringerne, da Arne
rongen ikke havde Fuldmagt til at slutte noget herom og desuden bleu
kaldt hjem af Generalslaterne i Slutningen af AugusF.
Det havde først været Meningen at sende Henrik Villumsen Rosen
vinge til Nederlandene, men han ombyttedes senere med Generalpost
mester og Admiralitetsraad Povl Klingenberg. I Instruksen 3 for denne
af 22. Sept. paabødes det ham straks ved sin Ankomst til Haag at opsøge
den franske Gesandt Grev d’Estrades og meddele ham, at han i Tillid til
de fra fransk Side givne Meddelelser om, at Generalslaterne var villige
Ul at tilfredsstille den danske Konge for hans Fordringer, var sendt til
Haag for at forhandle derom. Han skulde af d’Estrades faa at vide,
hvad der allerede var udrettet, og anmode ham om fremdeles at støtte
ham i hans Forhandlinger. Han skulde derefter anmode Generalslaterne
om at udnævne Kommissærer Ul at forhandle med ham og overfor disse
gøre opmærksom paa, at Danmarks Stilling nu var helt anderledes, end
da Traklaterne i 1649 og 1657 sluttedes, hvorfor det var langt nyttigere,
at Generalslaterne tilfredsstillede Danmark for dets retsmæssige Fordrin
ger, end at de anmodede om en Hjælp, som den danske Konge ikke
kunde yde uden Skade for sine Lande. Han skulde derfor nu kræve en
bestemt Resolntion af Generalslaterne angaaende Kongens Fordringer, da
Amerongen mod Forventning ikke havde været instrueret til at forhandle
om dem. Endvidere skulde han indirængende forestille Generalslaterne
Nødvendigheden af, al de tidligere Trakiaier angaaende Handelen og
Tolden, som i onde Tider var blevne aflvungne Kongen og hans Fader,
nu blev ophævede, saa Kongen ikke mere end andre suveræne Fyrster
og Generalslaterne seiv blev hindret i at gøre sig sine Indkomster saa
nyttige som muligt og sig seiv »konsiderabel« for sine Allierede. Stillede
Sagerne sig saaledes, at Nederlandene uden Frankrigs Mellemkomst vilde
give Kongen tilbørlig Satisfaktion for hans Fordringer og baade i Krigs
og Fredstid hjælpe Kongen saaledes, at han med Sikkerhed kunde slutte
en Traktat med dem, skulde Klingenberg slutte og ikke lade sig afholde
1 Becker, anf. St. II. 95, 321—24. 2 Fr. IIFs Svar t. Terlon 10/s 1665
(Frankr. A. II. Forh. med Terlon 1664 — 66). Becker, anf. St. II. 322 f. 8 Kopi
bog over Ordrer til H. Sehested og P
. Klingenberg (Nederlandene C.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
