Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 1666. l./ll. Febr. Nr. 3.
kendie synderligt til Sagen om Gældsfordringerne, som han dog efier
den Liste over disse, der var overgivet Amerongen, fandt noget højt
spændte. Naar han siden fik Tid, vilde han forhandle privat med Klin
genberg derom. Klingenberg lod straks forstaa, at han efter sin Instruks
ikke kunde gaa ind paa lang Udsætielse. Den 6. Nov. fik Klingenberg
endelig en mere indgaaende Samtale med de Wilt, men fandt denne meget
stejl og ingenlunde stemt for en Overenskomst. Da Klingenberg foreslog
gensidig Ophævelse af alle Gældsfordringer, spurgte de Witt, om ogsaa
de 4-00,000 Rdlr., som Hollands og Westfrieslands Stater havde laant
den danske Konge kontant, og de 120,000 Rdlr., som Kongen skyldte
Amsterdam, skulde indbefattes deri. Da Klingenberg svarede ja, erklæ
rede de Witt under Fnysen og Skæren Tænder, at det vilde han aldrig
gaa ind paa. Han blev dog tilsidst noget mere rolig og stillede i Udsigt,
at man vilde eftergive Renterne og give Henstand med Betalingen, men
selve Obligationerne maaite Kongen uvægerlig betale. De øvrige Gælds
fordringer kunde maaske henstilles Ul en Voldgiftsmands Kendelse.
Dagen efter kom Amerongen til Haag. Klingenberg aftagde straks
Visit hos ham og meddelte ham sine Samtaler med de Witt. Amerongen
heklagede de Witfs noget uhøflige Oplræden, men lovede,at han nu vilde
have lidt Haand i Hanke med ham; de Witt var jo heller ikke eneraa
dende. I Konferencer med Kommissærerne den 10. og 11. Nov. udlalte
de Witt sig da ogsaa noget mere imødekommende. Forhandlingerne
drejede sig væsentlig om Toldtraktaten af 2. Febr. 164/, som Klingenberg
anmodede Generalstaterne om at ophæve, hvis de vilde vise Kongen Ven
skab. Kommissærerne svarede hertil, at det ikke var meget venskabeligt
af Kong Frederik III at benytte den nederlandske Stats Nød til at stille
saadanne Fordringer. En Kassation af Traktaten vilde umuligt kunne
sættes igennem hos Provinserne, særlig ikke hos den vigtigste af disse,
Holland. Frederik III maatte være tilfreds, naar Traktaten blev saaledes
revideret og ændret, at Misforstaaelser og Besvigelser umuliggjordes, saa
ledes at Danmark i Stedet for 1 Rdlr. Told af hver Læst maaske kunde
naa at faa 2 Rdlr. En saadan Ordning lovede de Witt at arbejde for.
I en privat Samtale, som Klingenberg et Par Dage efter havde med
Amerongen, erklærede denne, at en ligefrem Kassation af den norske
Toldtrakiat sikkert ikke vilde kunne gennemføres. Det maatte ogsaa
være tilstrækkeligt for Danmark, al den blev ændret saaledes, at Tolden
gav sterre Udbytte. Paa Kommissærernes Vegne foreslog Amerongen med
Hensyn til Gældsfordringerne to Allernativer: 1. Generalstaterne vilde
lade alle Renter falde og henvise Gældsfordringerne til Voldgiftskendelse
med Undiagelse af de 520,000 Rdlr. til Hollands og Westfrieslands Staiei
og Amsterdam. 2. Kongen skulde lade sine Fordringer falde, mod at
Generalstaterne opgav den resterende Sum af Redemptionspengene, den
Ul Vogelsang udstedte Obligation og Fordringen paa de 120,000 Rdlr.
for de i København 1652 arreslerede engelske Skibe,ialt en 600,000 Rdlr.
Naar Gældsspørgsmaalet blev ordnet paa en af disse Maader,
Klingenberg saa ikke indlade sig paa Forhandling om Alliancetrakiaten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
