Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
Klingenberg holdt dog stadig fast paa, at forinden maatte de gensidige
Fordringer ophæves mod hinanden og den norske Toldtraktat kasseres.
Ved private Samtaler med ftere af de Deputerede i Generalstaternes For
samling fik Klingenberg det bestemte Indtrgk, at Generalstaterne ingen
Subsidier vilde give til Rastninger til Lands, da de mente at kunne be
kæmpe Biskoppen af Miinster ved Hjælp af brandenborgske, Igneborgske
og franske Tropper. Til Udrustning af de 40 Skibe vilde de nok give
168,000 Rdlr. aarlig, men heri skulde afkortes 288,000 Rdlr. aarlig for
den Hjælp, som Kongen efter de tidligere Traktater skulde yde dem. De
vilde saaledes aarlig betale 480,000 Rdlr. i 3 Terminer og yde et Forskud
paa 300,000 Rdlr., at afkorte i 3 Aar med 100,000 Rdlr. aarlig; varede
Krigen ikke saa længe, skulde Forskuddet betales tilbage paa anden
Maade.
Klingenberg, der mente, at der ikke vilde kunne opnaas synderlig
meget udover de gjorte Tilbad, og at han i alt Fald ikke vilde kunne
sætte de i hans Instruktion indeholdte Fordringer igennem, forespurgle
17. Nov. Frederik III, om han, hvis mere ikke kunde opnaas, maatte
slutte paa de foreslaaede Betingelser, og gjorde i senere Relaiioner 1 op
mærksom paa, at en Fordobling af Tolden i Norge ogsaa var alt hvad
Trævarerne kunde taale. Seiv om Kongen fik helt frie Hænder, kunde
han ikke sætte Tolden højere. Ved den foreslaaede Ordning af den gen
sidige Gæld vilde den danske Stats Gæld blive nedsat til mindre end
Halvdelen. Han foreslog endvidere, at man skulde opfordre Kongen af
Frankrig til at garantere den Traktat, der blev sluttet med Nederlandene.
I et Par følgende Konferencer forhandledes væsenilig om den norske
Toldtraktat. Klingenberg, der gennem Konrad Biermann havde faaet
Ordre til strikte at holde sig til sin Instruks, hævdede vedblivende, at han
efter Kongens Ordrer ikke kunde gaa ind paa andet end Kassation af
Traktaten, men overgav dog i det Haab, ai Frederik III vilde give noget
efter, et Udkast til en Rescissionstraktat. Dette Ord vilde de nederlandske
Kommissærer dog ikke have brugi, men forlangte i Stedet sat Elucidation
eller Redressemeni. Striden drejede sig væsenilig om Beregningen af
Læsten. Klingenberg forlangte denne sat til 3000 Pund, medens de ne
derlandske Kommissærer forlangte den sat til 4000 Pund. I den 8. Ar
tikel havde Klingenberg sat Tolden af hver Læst til omtrent 1 Rdlr.
Nederlænderne forlangte dog, at Ordet omtrent skulde udgaa. Klingen
berg mente dog nok, at Nederlænderne vilde give efter i disse Punkter.
I Subsidier vilde efter hans Mening højst kunne opnaas 600,000 Rdlr.
Hvad Gældsfordringerne angik, blev Kongen nødt til fra Likvidationen
at undlage de to Posier, ialt 520,000 Rdlr., til Hollands og Westfrieslands
Stater og til Amsterdam, men til Gengæld kunde Kongen af sine For
dringer undlage lo Poster, nemlig Erstatningen for Opløsningen af de
1 27n, M/u 1665.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
