Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 1666. 1. 11. Febr. Nr. 3.
hvervede Folk i 165S, og for Forhindringen af Transporiskibenes Afsej
ling fra Nederlandene, hvilke to Fordringer skulde henvises til en Vold
gifismands Kendelse, hvilken Generalstaterne saa vilde rette sig efler.
Angaaende de guineiske Stridigheder og de resterende Subsidiepenge var
der kan forhandlet rent foreløbigt, men disse Spørgsmaal vilde forment
lig ingen Vanskelighed volde. Klingenberg raadede meget til ikke at
irække Forhandlingerne altfor længe ud, da man saa i Nederlandene let
kunde falde paa andre Tanker. De Witt havde gentagne Gange udtalt,
at hvis man fra dansk Side irak Tiden ud,var det klart, at det ikke var
Alvor fra dansk Side, da den danske Flaade saa ikke kunde, blive ud
rustet til Foraaret 1.
Saaledes stod Sagerne, da Hannibal Sehesied den 6. Dec. kom til
Haag og efter Kongens Ordre foreløbig overtog Ledelsen af Forhandlin
gerne. Han var paa Vej til England, hvor han efter Kong Frederik IIPs
Løfte i Aug. til Terlon skulde støtte de franske Gesandters Mægling. Han
skulde give Generalstaterne Meddelelse om sin Sendelse, som Frederik III
gik ud fra, at de ogsaa ønskede, da deres Gesandter i København havde
udtalt sig for Frederik IIPs Mægling. Sehested maatte dog, hvad enten
Generalstaterne antog Danmarks Mægling eller ej,kun blive en lb Dage
i Nederlandene og skulde derefter overlade Forhandlingerne i Nederlan
dene til Klingenberg og Charisius og seiv refse til England 3.
Det lykkedes ikke Hannibal Sehested ai naa videre i Underhand
lingerne end Klingenberg, særlig da Kongen i en Ordre af 28. Nov. be
stemt fastholdt at ville have 768,000 Rdlr. i Subsidier til Flaadens Ud
rustning og yderligere Subsidier til Rustninger til Lands, hvis han skulde
bryde med England, enten af Nederlandene eller, hvis de ikke var i Stand
dertil, af Frankrig. Sehested, der ikke var særlig ivrig for en Alliance
med Nederlandene, gjorde overfor de Witt gældende, at Danmark ikke
godt kunde slutte en Traktat som den foreslaaede med Nederlandene,
uden først at have tilbudl England sin Fredsmægling. Afvisie England
denne og vilde det ikke nøjes med Neutraliiet fra Danmarks Side, vilde
Subsidierne til Flaaden ikke være iilstrækkelige for Danmark; det maatte
saa ogsaa have Midler til at ruste sig til Lands. De Witt mente ikke, at
der kunde være Tale om at opnaa saadanne af Generalstaterne, men
disse havde en større Sum tilgode hos Frankrig af de Subsidier, som
Frankrig efler sin Traktat med Nederlandene skulde betale dem. Heraf
vilde de overlade Danmark Halvdelen. Der varnogen Uoverensstemmelse
mellem Sehested og Klingenberg angaaende Spørgsmaalet om Kassation
af alle de tidligere Alliancetraktater mellem Danmark og Nederlandene.
Sehesied mente, at en saadan Kassation var nødvendig, hvis Danmark
vilde undgaa Brud med England, hvad Sehesied egentlig helst vilde, i
1 Rei. 8/ia 1665. 2 Instruks for H. Sehested 6/n 1665 (Kopib. o. Ordr.,
Nederl. C.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
