Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 1666. l./ll. Febr. Nr. 3.
hente nærmere Ordre, og Klingenberg skrev til Hannibal Sehested om at
gøre alt for at faa Garantien i Orden. Ludvig XIV, der 16. Jan. havde
erklæret England Krig, var dog ikke tilbøjelig til ai give Garantien i den
af Danmark ønskede Form, da han fremfor alt vilde undgaa at komme
til at træde aabent op mod Sverrig, hvis det skulde slutte sig til Eng
land og angribe Danmark. D’Estrades maatte dog ikke ligefrem sige
dette, men skulde gøre gældende, at Garantien egentlig var unødvendig,
da Frankrig Jo i Forvejen havde Traktat med Danmark og var forplig
tet til at hjælpe det i Tilfælde af Angreb. Han gik dog tilsidst ind paa
at udvide Garantien til Hjælp mod alle og enhver, der angreb Danmark
i Anledning af denne Traktat. Da efter Klingenbergs Mening Garantien
i denne Form stemmede nogenlunde med Kongen af Danmarks Hensigt
og han var bange for, at man ved al udsætte Sagen længere maaske
kunde vælte det hele, i alt Fald umuliggøre Udrnstningen af den danske
Flaade til Foraaret, da Generalstaterne jo sikkert ikke vilde ndbetale den
første Termin af Subsidierne, førend Traktaterne var ralificerede, anlog
han den franske Garanti i den tilbudte Form. Efterat TEstrades havde
lovet at udslede Garantien, der siden skulde ratificeres af Ludvig XIV,
underskreves de forskellige Traktater den 1. Febr., og d’Estrades afgav
derefter den franske Garanti. For at fremskgnde Ratifikationen af Trak
taterne rejsie Sekretær Dreger straks afsted med de forskellige Aktstgkker
paa en Jagt, som Egen Amsterdam slillede til hans Disposition. Den
skulde føre ham til Ribe og der afvente hans Tilbagekomst fra Køben
havn med Ralifikationerne. Den 16. Febr. kom Dreger til København.
Dagen efter afgik der Skrivelse til Klingenberg om, at Kongen havde
ratifi.eeret de forskellige Traktater. 20. Febr. afrejste Dreger igen fra
København med Ralifikationerne og kom 7. Marts iilbage tit Haag.
19./29. Marts ratificeredes Traktaten af Generalstaterne, og Ralifikatio
nerne udveksledes umiddelbart efter1.
Straks da Alliancelraktaten var afsluttet, sendtes en Oversæltelse af
den til Ludvig XIV, men ikke de hemmelige Artikler, der endnu ikke var
blevne oversatte. Ludvig XIV blev meget skuffet over Traktaiens Indhold.
Havde han troet, skrev han til d’Eslrades, ai den ikke indeholdt mere,
vilde han ikke have givet de 300,000 Livres. Englænderne kunde jo frit
sejle paa Øsiersøen og derfrå skaffe sig det fornødne, hvilket netop var
det, som det gjaldt om at hindre. Da han ikke godt kunde tro, at en
saa habil Mand som de Wilt kunde slutte en saa daarlig Traktat, maatte
der sikkert være nogle hemmelige Artikler, som man skjulte for ham,
for at faa ham til gderligere at punge ud. Han blev dog beroliget, da
d’Eslrades sendte ham de hemmelige Artikler-. Paa Hannibal Sehesteds
1 DEstrades, Lettres etc. IV. 56 f,, 63, 70 ff., 87, 102. Rei. fra Klingen
berg 2/a, */s, 2/s, 7s, 7», 27s 1666. Ordr. t. H. Sehested 27i, */i, ”/a 1666.
Ordr. t. Klingenberg 20/i, 27/i, 17/s, 24/s 1666 (Nederl. C.). DEstrades,
Lettres etc. IV. 129 f., 145 f., 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
