Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Nr. 8. 1666. 23. Maj.
Fornyelse af Traktaten af 1659, hvori alle Kurfyrstens Lande var op
tagne, maatte ogsaa na alle Kurfyrstens Lande garanteres. Ahlefeldt
udbad sig i Anledning af disse brandenborgske Fordringer nærmere In
struks. Preussen kunde der efter hans Mening ikke være Tale om at
udelukke, da delte Land var garanlerel i Brandenborgs Traklater med
Frankrig, Nederlandene og Sverrig. Efter hans Mening kunde der heller
ikke være nogen Betænkelighed ved at oplage Kurfyrstens Besiddelser
Magdeburg, Halberstadt og Minden i Traktaten, da de var afslaaede til
Kurfyrsten af Riget. Betænkeligheden laa i, at garantere Hertugdømmet
Kleve mod enhver Angriber, da baade Pfalz-Neuburg, og som Folge deraf
ogsaa del nuværende svenske Kongehus, og Kursachsen gjorde Fordring
derpaa. Efler Ahlefeldis Mening var Faren dog ikke saa stor. Fra
Kursachsens Side kunde der næppe ventes nogen Strid i Anledning af
Kleve. Næppe heller fra Pfalz-Neuburg, da det var tilfreds med det med
Brandenborg sluttede Forlig om de julich-kleviske Lande. Brandenborg
mente derimod at være forurettet og kunde tænkes at begynde Stridig
heder, men da det saa blev Angriber, kunde det ikke kræve nogen Hjælp
af Kongen. Den brandenborgske Underhandler Friedrich v. Jena opsatte
nu et Udkast til Traktat, der leveredes til Ahlefeldt 6. April. Ahlefeldt
søgte forgæves at opnaa Ændringer heri. Han foreslog saaledes, at man
nok skulde lade Traktaten være rettel mod enhver Angriber, for ikke at
stede Sverrig, men i en hemmelig Artikel indskrænke det til Sverrig, da
det i Virkeligheden var den eneste Magt, som Brandenborg kunde komme
til at understøtte Danmark imod, medens Danmark ved Udtrykket: mod
enhver Angriber kom til al paatage sig langt videre rækkende Forplig
telser overfor Brandenborg. Ligeledes foreslog han at lose Spørgsmaalet
om Kleves Indlagelse i Traktaten paa den Maade, at det i en hemmelig
Artikel fasisloges, at Danmark i Tilfælde af Strid mellem Brandenborg
og Sachsen om delte Land, ikke skulde hjælpe nogen af Parterne, men
mægle i Striden. Jena mente, at Spørgsmaalet nok kunde ordnes paa
den Maade, men Kurfyrsten forkaslede denne Udvej og forlangte Kleve
indtaget uden nogen Restriktion. 11. April sendte Ahlefeldt det branden
borgske Udkast tit Traktaten med sine Bemærkninger dertil til Køben
havn for at faa Kongens Resolution derom.
Da der vilde hengaa nogen Tid, inden Kongens Resolution kunde
komme til Kleve, rejste Ahlefeldt 16. April til Nederlandene, og da Kur
fyrsten i Begyndelsen af Maj inkognito ogsaa kom til Nederlandene, fort
saltes Forhandlingerne her, men uden ai Ahlefeldt formaaede at rokke
Kurfyrsten fra del engang indtagne Standpunkt. Ahlefeldt beklagede sig
stærkt Ul Klingenberg over Kurfyrstens Holdning og søgte Raad hos ham
om, hvad han skulde gøre. Efler sin Instruktion kunde han ikke gaa
ind paa Kurfyrstens Fordringer, og Udtrykket mod enhver Angriber var
ogsaa meget betænkeligt. Hvis den paatænkte Kvadrupelalliance kom i
Stand, var Traktaten med Brandenborg egentlig ogsaa overflødig. Men
paa den anden Side trængte man til Kurfyrstens militære Hjælp, og gik
denne Forhandling i Stykker, kunde der være Fare for, at Hertugerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
