Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
1666. 15./25. Okt.
Nr. 9.
Inslruks. Baade han seiv og Diilev Ahlefeldt, der da opholdt sig i Haag,
mente, at Nederlandene, Danmark og Brandenborg hver burde sættes til
en Hjælp af 1500 Bgttere og 3000 Fodfolk, Bransvig-Lyneborg Ul 1000
Ryttere og 2000 Fodfolk, Hessen-Cassel til 500 Ryttere og 1000 Fodfolk.
Den danske Regering erklærede sig straks villig til at tiltræde Alli
ancen paa de opstillede Betingelser, dog ønskede den i Art. 7 bestemt
præciseret, hvem der skulde betale Subsidierne til de brandenborgske og
brunsvig-lyneborgske Tropper, skønt den ikke troede, at man vilde be
byrde Danmark med noget af disse Subsidier. I Art. 9 burde ogsaa ud
trykkelig nævnes mod hvem man, i Tilfælde af at Sverrig tiltraadte Alli
ancen, skulde hjælpe denne Magt, da den havde saa mange Fjender.
Frederik III ønskede ogsaa, at man skulde forhandle med Frankrig om
Alliancen og se al opnaa dets Garanti for den. Med den af Klingenberg
foreslaaede Hjælp, 1500 Ryttere og 3000 Fodfolk, var han tilfreds 1.
Kurfyrsten af Brandenborg havde straks erklæret sig villig til at
tiltræde Alliancen, hvis Generalstaterne vilde stille sig saaledes imod ham,
at han kunde hjælpe dem. Da han seiv kort efter inkognito aftagde et
Besøg i Nederlandene, havde han en længere Konference med Johan de
Witt angaaende den paatænkle Alliance. Han erklærede sig meget stemt
for en saadan og meddelte, at han ved en særlig Alliance med Danmark
allerede havde forpligtet sig til at understøtte dette Land mod Angreb
fra Sverrig. De udspredle Rygter om, at han ved sin Traktat2 med
Sverrig 27. Marts 1666 havde forpligtet sig til al understøtte dette Rige
mod Bremen, var falske. Han havde hverken direkte eller indirekte for
pligtet sig dertil og vilde heller ikke gøre det, skønt han mente, at Bre
men stillede sig for stejlt. Man fik dog i Nederlandene Indtrykket af, at
Kurfyrsten i det hele ikke var særlig ivrig for Alliancen 3.
Spørgsmaalet blev nu, hvorledes det brunsvig-lyneborgske Hertughus
vilde stille sig. Straks efter Bevernings Overlevering af Allianceudkastet
var Oberst Haersolte rejst til Brunsvig-Lyneborg for at forelægge det.
Stemningen her var ikke absolut gunstig mod Nederlandene, med hvem
Hertugerne havde forskellige Stridigheder særlig angaaende Forholdene
i Ostfriesland. Hertugerne Georg Vilhelm og Ernst Augusi nægtede og
saa at gaa ind paa, som Generalstaterne havde ønsket, at overlade
Danmark 3000 Md., for ikke at irritere Sverrig. Mod det oversendte
Allianceudkast havde de adskillige Indvendinger at gøre: 12 Aar var
altfor lang Tid. Den almindelige Garanti for hinandens Lande var me
get betænkelig, da nogle Lande laa saa langt borte, saaledes Norge for
Danmarks Vedkommende, Preussen for Brandenborgs, og endelig alle
Sverrigs Besiddelser. I Art. 3 og 9 maatte Kejseren og det romerske
1 Fr. III t. Klingenberg Vs, 19/s 1666 (Kopibog o. Ordrer til KL, Nederl. C).
2 Moerner, S. 277 f. 3 Urkunden u. Actenst. z. Gesch. des Kurf. Fr. W.
XII. 125 ff. XIV. 1. Abth. S. 271. Kocher I. 461 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
