Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 9. 1666. 15./25. Okt. 147
Stater gik dog ind paa at bevilge Brunsvig-Lyneborg Subsidierne for
Tiden indtil 1. Nov. paa den Betingelse, at Alliancen blev sluttet. Det
maatte dog ikke kaldes en Fortsættelse af Subsidierne for ikke at skabe
Konsekvenser med Hensyn til Brandenborg. Klingenberg var dog ikke
helt rolig, da Lorenz Muller stadig først vilde have Sikkerhed for Sub
sidierne i de 2 Maaneder fra i. Sept. til 1. Nov. Meningen var saa vist,
at man vilde trække Forhandlingerne om Alliancen ud, indtil de 2 Maa
neder var forbi. Han fik derfor de Witt til at love, at de 2 Maaneders
Subsidier kun skulde blive bevilgede paa den Betingelse, at Alliancen kom
i Stand 1.
Klingenberg opsatle nu Udkast til en ændret Affattelse af Arlikel 9
(1). Saalænge Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg holdt deres Tropper
paa Benene og Subsidierne betaltes dem, skulde de nævnte Fyrster an
vende deres Tropper til fælles Forsvar for de Allierede, baade defensivt
°9 offensivt. Da man nu ingen Fjende havde, kunde Generalsiaterne
vcelge, om de vilde fortsætte med Subsidierne eller ej, dog skulde de med
dele det 1 Maaned i Forvejen. Hvis Tropperne blev aftakkede og en af
Panterne senene blev angrebet, skulde Generalsiaterne give Hvervepenge
til nyeTroppers Antagelse og efter Mønstringen betale Subsidier efter de
tidligere Traktaten, saalænge Krigen varede. De Witt vilde dog ikke gaa
ind paa Subsidier for hele Tiden, men forlangte, som Klingenberg mente
paa Brunsvig-Lyneborgs Foranledning, Tiden indskrænket til 2 Aar.
Overfor den brandenborgske Gesandi Romswinckel erklærede de Witt, at
der ikke kunde være Tale om nogen Fortsættelse af Subsidierne til Bran
denborg, hvortil Romswinckel svarede, at i saa Tilfælde vilde Kurfyrsten
næppe tiltræde Alliancen. Ved at forestille Romswinckel Alliancens Be,-
tydning for Brandenborg og at Subsidier siden var bedre end en Fort
sættelse nu, fik Klingenberg dog Romswinckel til at love at raade Kur
fyrsten til at tiltræde Alliancen.
Lorenz Muller havde imidleriid 6. Aug. faaet en ny Instruks. Art. 9
angaaende den gensidige Hjælp skulde affattes saaledes, at Generalsta
terne, hvis en af de Allierede blev angrebet, i de to første Aar skulde
betale de samme Subsidier som hidtil, indtil ei Par Maaneder efter Kri
gens Slutning. De to brunsvig-lyneborgske Heriuger skulde til Gengæld
være forpligtede til at hjælpe Generalsiaterne eller de andre Allierede
med et konsiderabelt Korps. Hvis Brunsvig-Lyneborg seiv blev angrebet,
skulde Generalsiaterne ikke alene betale dem Subsidierne, men ogsaa un
derstøtte dem med et Korps paa 2000 Ryttere og 4-000 Fodfolk, indtil de
ved Hjælp af Subsidierne havde bragt det nødvendige Mandskab paa
Benene. Alliancen maatte højst slattes paa 6 Aar, medmindre General
siaterne vilde love Subsidier ud over de to Aar2.
Forhandlingerne fortsattes nu. De Witt holdt dog stadig fast paa
Rei. fra Klingenberg 28/7, 3/g 1666 (Nederl. B.). 2 Kåcher I. 476.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
